Gigt og forår

Gigt og forår

Foråret er en tid mange af os sætter pris på, men dem med gigt sætter ofte ekstra pris på det. Det betyder, at mange med gigtdiagnoser reagerer på ustabilt vejr, lufttryksændringer og temperaturudsving.

At reumatologer reagerer på vejrændringer er veldokumenteret i forskning (1). Undersøgelser har vist, at forskellige typer af gigt er mere påvirket af visse typer vejrændringer – selvom vi gør det klart, at dette også kan variere individuelt.

 

- De vejrfaktorer, man reagerer på, kan variere

For eksempel er det blevet set, at ændringer i lufttryk og temperaturændringer især ramte dem med leddegigt. Temperatur, nedbør og barometertryk var især forbundet med forværring for dem med gigt. Patienter med fibromyalgi reagerede især på barometriske ændringer – som når vejret går fra lavtryk til højtryk (eller omvendt). Andre faktorer, du kan reagere på, er luftfugtighed og vejrets stabilitet over tid.

 

Gode ​​og hurtige tip: Startet med længere gåture? Helt nederst i artiklen kan du se en video med træningsøvelser mod smerter i benene. Vi giver også tips om selvmålinger (f.eks kalv kompression sokker og plantar fasciitis kompressionssokker). Linkene åbner i et nyt vindue.

 

- På vores tværfaglige afdelinger på Vondtklinikkene i Oslo (Lambert sæder) og Viken (Eidsvoll Sund og Rå træ) vores klinikere har en unik høj faglig kompetence inden for udredning, behandling og genoptræningstræning af kroniske smerter. Klik på linkene eller hende for at læse mere om vores afdelinger.

 

I denne artikel vil du lære mere om:

  • Hvad er vejrfølsomhed?

  • Derfor er foråret en god tid for reumatikere

  • Hvordan vejrfølsomhed kan udløse dårlige perioder

  • Selvmål og Gode råd mod vejrforandringer

  • Øvelser og træning mod kramper i benene (inkluderer VIDEO)

 

Hvad er vejrfølsomhed?

I 'gamle dage' husker man ofte udtrykket 'jeg mærker det i gigten'. I nyere tid er det bevist ud over enhver tvivl, at vejrfaktorer faktisk kan påvirke smerter og symptomer blandt reumatologer (2). Disse faktorer omfatter, men er ikke begrænset til:

  • Temperatur
  • Barometertryk (lufttryk)
  • Lufttrykket ændres
  • Regn
  • Hyppige vejrændringer
  • Luftfuktighed

 

Som nævnt kan personer med gigtdiagnoser reagere forskelligt på forskellige vejrforhold. Variationer forekommer blandt dem med samme diagnose. Nogle mennesker kan opleve øget muskelsmerter og ledstivhed, når nedbøren stiger, og luftfugtigheden stiger. Andre kan mærke det i form af en øget forekomst af hovedpine og andre gigtsymptomer.

 

Derfor er foråret en god tid for reumatikere

Foråret er ofte en mere stabil årstid end fx efterår og vinter. Hermed synes vi også, at flere gigtramte reagerer på for koldt vejr og en øget forekomst af nedbør (både i form af regn og sne). Det er således en sæson, der egner sig bedre for reumatologer. Der er flere positive faktorer, der gør denne sæson bedre:

  • Mindre luftfugtighed
  • Mere behagelig temperatur
  • Mere dagslys og solskin
  • Lettere at være aktiv
  • Reduceret forekomst af 'tordenvejr'

Vi kan blandt andet se på vejrdata, at den gennemsnitlige luftfugtighed i Oslo går fra 85 % og 83 % i henholdsvis januar og februar - til 68 % og 62 % i marts og april (3). Flere reumatologer rapporterer også om øget livskvalitet og reduktion af symptomer, når vejrtemperaturen stabiliserer sig på et gennemsnitligt højere niveau. At det også bliver lysere om dagene og at man har mere adgang til solskin er også to meget positive faktorer.

 

Hvordan vejrfølsomhed kan udløse reumatisk forringelse

Selvom forskningen er væsentligt bedre på dette område, end den var, er der stadig meget, vi ikke ved. Vi ved, at der findes gode forskningsstudier, der har dokumenteret en sammenhæng mellem vejr og årstider med indflydelse af gigtsymptomer. Men vi er ikke helt sikre på hvorfor. Der er dog flere teorier - herunder følgende:

  1. Ændringer i barometrisk lufttryk, for eksempel ved lavt tryk, kan få sener, muskler, led og bindevæv til at trække sig sammen. Dette giver således smerter i væv, der er ramt af gigt.
  2. Lave temperaturer kan øge tykkelsen af ​​ledvæske, der får leddene til at stivne.
  3. Du er generelt mindre aktiv, når vejret er dårligt og koldt. Mindre bevægelse i hverdagen kan forværre symptomer og smerter.
  4. Store vejrskift og gode storme lægger ofte en dæmper på vores humør. Vi ved igen, at hvis du føler dig nede, kan dette forværre kendte smerter og symptomer.

En stor undersøgelse med 2658 deltagere offentliggjort i forskningstidsskriftet Nature understøttede disse resultater (4). Her blev deltagerne bedt om at kortlægge smerter, symptomer, morgenstivhed, søvnkvalitet, træthed, humør og aktivitetsniveau.

 

Resultaterne viste signifikant, men moderat, sammenhæng mellem rapporteret smerte og faktorer som fugtighed, barometertryk og vind. Man så også, hvordan dette igen gik ud over både humør og fysisk aktivitet blandt deltagerne.

 

Selvmål og Gode råd mod vejrforandringer

Her kommer vi med nogle forslag til vores egne tiltag mod vejrforandringer. Mange af jer kender sikkert meget af dette, men vi håber alligevel, at flere af jer kan få glæde af nogle af rådene.

 

Råd mod vejrændringer

Gange med trylleformularer

  1. Klæd dig efter vejret - og tag altid ekstra lag med. Mange mennesker med gigt oplever forkølelsessår og temperaturændringer i løbet af dagen. Det er derfor særligt vigtigt at medbringe ekstra tøj for at tage højde for dette. Medbring tørklæde, hue, handsker og gode sko, når du skal på tur – også selvom vejret ser stabilt ud.
  2. Bær kompressionssokker og kompressionshandsker. Det er kompressionstøj, der er specielt lavet til at opretholde cirkulationen i hænder og fødder, hvilket igen kan hjælpe dig med at holde temperaturen. De kan fint bruges under de fleste typer handsker og vanter.
  3. Oprethold aktivitetsniveauet. I koldere årstider som efterår og vinter har vi en træt tendens til at være mindre aktive. Men vi ved, at fysisk aktivitet er meget vigtigt for at holde symptomerne i skak. Gåture, styrketræning og strækøvelser kan hjælpe dig med smerter og stivhed.
  4. Lavt niveau af D-vitamin? Mange af os har lave niveauer af D-vitamin under og efter mørkets frembrud. Tal med din læge, hvis du har mistanke om, at dette også kan gælde dig.
  5. Brug varmeterapi: Genanvendelig varmepakke og/eller varme bade kan hjælpe dig med at lindre muskelspændinger og stive led.

 

Tip 1: Kompressionstøj til ben, fødder og hænder

Brugen af ​​kompressionstøj er et simpelt selvmål, der er nemt at få gode rutiner til i forhold til brug. Alle links til hjælpemidlerne nedenfor åbner i et nyt læsevindue.

oversigt over kompressionssokker 400x400Bløde sooth-kompressionshandsker - Photo Medipaq

 

  1. Ben kompressionsstrømper (effektiv mod kramper i benene)
  2. Plantar Fascitt kompressionstrømper (godt mod fodsmerter og plantar fasciitis)
  3. Kompressionshandsker

Via linkene ovenfor kan du læse mere om selvmålingerne - og se købsmuligheder.

 

Tips 2: Genanvendelig varmepakke

Desværre er muskelspændinger og ledstivhed to ting, der er forbundet med gigt. Vi anbefaler derfor, at alle reumatologer har en multipak til rådighed. Du varmer den simpelthen op – og så lægger du den mod det område, der er særligt spændt og stift. Let at bruge.

 

Behandling af kroniske muskel- og ledsmerter

Det er ikke særlig overraskende, at mange mennesker med kroniske smerter opsøger fysioterapi. Flere rapporterer om gode og lindrende effekter af behandlingsteknikker som muskelknudebehandling, intramuskulær akupunktur og ledmobilisering.

 

Ønsker du en konsultation på Smerteklinikken?

Vi hjælper dig gerne med vurdering og behandling på en af ​​vores tilknyttede klinikker. Her kan du se en oversigt over, hvor vi er placeret.

 

Øvelser og Træning til dig, der gerne vil mere

Måske har du et ønske om at gå flere eller længere ture til foråret? Her viser vi et 13 minutter langt træningsprogram, der oprindeligt er lavet til dem med hofteartrose. Husk, at hvis du ikke kan komme op og ned ad gulvet, kan den del af programmet blive stående. Vi anbefaler, at du forsøger at følge med og træne med os på videoen – men det fungerer fint, hvis du ikke kan gøre det i samme tempo eller hastighed. Prøv at gøre det til en vane at sætte dette træningsprogram på dit tv eller pc – gerne tre gange om ugen. Du er velkommen til at kontakte os i kommentarfeltet under denne artikel eller på vores Youtube-kanal, hvis du har spørgsmål, som du føler, vi kan hjælpe dig med.

 

VIDEO: 13 minutters træningsprogram for hofter og ryg

Bliv en del af familien! Du er velkommen til at abonnere gratis på vores Youtube-kanal (klik her).

 

Kilder og referencer:

1. Guedj et al, 1990. Effekt af vejrforhold på gigtpatienter. Ann Rheum Dis. Marts 1990, 49 (3): 158-9.

2. Hayashi et al, 2021. Vejrfølsomhed forbundet med livskvalitet hos patienter med fibromyalgi. BMC Rheumatol. 2021. maj 10; 5 (1): 14.

Klima og gennemsnitligt vejr i Oslo. Baseret på vejrudsigter indsamlet i perioden 3–2005.

4. Dixon et al, 2019. Hvordan vejret påvirker smerten hos borgerforskere, der bruger en smartphone-app. Npj Digit. Med. 2, 105 (2019).

Fibromyalgi og kramper i benene

Smerter i benet

Fibromyalgi og kramper i benene

Lider du af kramper i benene? Forskning har vist, at dem med fibromyalgi har en højere forekomst af kramper i benene. I denne artikel ser vi nærmere på sammenhængen mellem fibromyalgi og kramper i benene.

Forskning forbinder dette med en type fibromyalgi, der kaldes hyperalgesi (1). Vi ved også fra tidligere, at fortolkningen af ​​smerte er stærkere hos dem, der er ramt af denne kroniske smertetilstand. En systematisk gennemgangsundersøgelse viste, at det kan skyldes nervesystemets overaktivitet i denne patientgruppe (2).

 

Gode ​​og hurtige tip: Nederst i artiklen kan du se en video af træningsøvelser til smerter i benene. Vi giver også tip til selvforanstaltninger (f.eks kalv kompression sokker og plantar fasciitis kompressionssokker) og super magnesium. Links åbnes i nyt vindue.

 

- På vores tværfaglige afdelinger på Vondtklinikkene i Oslo (Lambert sæder) og Viken (Eidsvoll Sund og Rå træ), har vores klinikere en unik høj faglig kompetence inden for udredning, behandling og genoptræningstræning af fod-, ben- og ankellidelser. Klik på linkene eller hende for at læse mere om vores afdelinger.

 

I denne artikel vil du lære mere om:

  • Hvad er kramper i benene?

  • Hyperalgesi og fibromyalgi

  • Forbindelsen mellem fibromyalgi og kramper i benene

  • Selvforanstaltninger mod kramper i benene

  • Øvelser og træning mod kramper i benene (inkluderer VIDEO)

 

Hvad er kramper i benene?

læg og benvarme

Benkramper kan forekomme om dagen og om natten. Det mest almindelige er, at det sker natten efter sengetid. Muskelkramper i kalven fører til en vedvarende, ufrivillig og smertefuld sammentrækning af lægmusklerne. Krampen kan påvirke hele muskelgruppen eller kun dele af lægmusklerne. Episoderne varer fra sekunder til flere minutter. Når du rører ved den involverede muskel, vil du kunne føle, at den både er tryksår og meget anspændt.

 

Sådanne anfald kan have flere forskellige årsager. Dehydrering, mangel på elektrolytter (inklusive magnesium), overaktive kalvemuskler og hyperaktive nerver (som i fibromyalgi) og nerveklemning i ryggen er alle mulige årsager. At have en rutine med at strække kalvemusklerne inden sengetid kan hjælpe med at reducere forekomsten. Andre foranstaltninger såsom støttestrømper kan også være en nyttig foranstaltning til at øge blodcirkulationen i området - og dermed hjælpe med at forhindre anfald (linket åbnes i et nyt vindue).

 

Hyperalgesi og fibromyalgi

I introduktionen til artiklen diskuterede vi, at undersøgelser har afsløret overaktivitet i nervesystemet hos dem, der er ramt af fibromyalgi (1, 2). Mere specifikt betyder det, at det perifere nervesystem udsender for mange og for stærke signaler - hvilket igen fører til et højere hvilepotentiale (andelen af ​​aktivitet i nerverne) og dermed med sammentrækninger, der ender i kramper. På grund af det faktum, at det også er blevet set, at centrum for fortolkning af smerte i hjernen har ikke de samme "smertefiltre", hos dem med fibromyalgi intensiveres smerteintensiteten også.

 

- Benkramper på grund af fejlsignaler?

Det menes også, at det overaktive nervesystem hos dem med fibromyalgi kan føre til fejlsignaler i musklerne, hvilket igen kan føre til ufrivillig sammentrækning og kramper.

 

Forbindelsen mellem kramper i benene og fibromyalgi

  • Overaktivt nervesystem

  • Langsom heling

  • Øgede inflammatoriske reaktioner i blødt væv

Dem med fibromyalgi har således en stigning i muskelaktivitet såvel som et 'hyperaktivt' perifert nervesystem. Dette fører til muskelspasmer og muskelkramper. Hvis vi ser nærmere på andre forhold forbundet med fibromyalgi - såsom irritabel tarm syndrom - så ser vi, at dette også er en form for muskelspasmer, men at det i dette tilfælde handler om glatte muskler. Dette er en type muskel, der adskiller sig fra skeletmuskulatur, da vi primært finder dette i tarmorganerne i kroppen (såsom tarmene). En overaktivitet i denne type muskelfibre vil ligesom muskler i benene føre til ufrivillige sammentrækninger og irritation.

 

Selvforanstaltninger mod kramper i benene

En med fibromyalgi har brug for øget blodcirkulation for at opretholde normal muskelfunktion i benene. Dette skyldes dels, at den høje muskelaktivitet stiller højere krav til adgang til elektrolytter i blodbanen - såsom magnesium (læs mere om supermagnesium hende) og calcium. Flere rapporterer derfor om en reduktion i benkramper med en kombination af kalv kompression sokker og magnesium. Magnesium findes i sprayform (som påføres direkte på lægmusklene) eller i tabletform (også i kombination med calcium).

 

Magnesium kan hjælpe dine spændte muskler med at falde til ro. Brug af kompressionssokker hjælper med at holde cirkulationen oppe - og øger dermed reparationstempoet i ømme og stramme muskler.

 

Enkle selvforanstaltninger, du kan gøre selv for at øge blodcirkulationen er:

oversigt over kompressionssokker 400x400

  • Daglige øvelser (se video herunder)

 

Behandling af kramper i benene

Der er flere effektive behandlingsforanstaltninger for kramper i benene. Muskelarbejde og massage kan blandt andet have en afslappende effekt - og kan hjælpe med at løsne opspændte muskler. For mere langsigtede og komplicerede problemer, kan det også Shockwave Therapy være den rigtige løsning. Dette er en meget moderne behandlingsform med en veldokumenteret virkning mod kramper i benene. Behandlingen kombineres ofte med fælles mobilisering af hofter og ryg, hvis der også opdages en funktionsfejl i disse - og man kan mistanke om, at der kan være nerveirritation i ryggen, hvilket bidrager til problemer i ben og fødder.

 

Er du generet af kramper i benene?

Vi hjælper dig gerne med vurdering og behandling på en af ​​vores tilknyttede klinikker.

 

Øvelser og træning mod kramper i benene

Øvelser, der hjælper med at styrke ben, ankler og fødder, kan bidrage til forbedret blodcirkulation i underbenene. Det kan også hjælpe dig med at få mere elastiske og tilpasningsdygtige muskler. Brugerdefinerede hjemmeøvelser kan ordineres af din fysioterapeut, kiropraktor eller andre relevante sundhedsspecialister.

 

I videoen nedenfor kan du se et træningsprogram, som vi anbefaler til kramper i benene. Vi ved, at programmet måske kaldes noget andet, men det faktum, at det hjælper med at forhindre smerter i anklen, ses også som en bonus. Du er velkommen til at kontakte os i kommentarfeltet under denne artikel eller på vores Youtube-kanal, hvis du har spørgsmål, som du føler, vi kan hjælpe dig med.

 

VIDEO: 5 Øvelser mod smerter i fodsporene

Bliv en del af familien! Du er velkommen til at abonnere gratis på vores Youtube-kanal (klik her).

 

Kilder og referencer:

1. Sluka et al, 2016. Neurobiologi af fibromyalgi og kronisk udbredt smerte. Neurovidenskab bind 338, 3. december 2016, side 114-129.

2. Bordoni et al., 2020. Muskelkramper. Pubmed. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2020 januar-.