Vejrsygdom: En guide til barometrisk påvirkning (evidensbaseret)

Vejrsygdom: En guide til barometrisk påvirkning (evidensbaseret)

Vejrsyge refererer til, at mange mennesker reagerer på ændringer i vejret. Især hurtige ændringer i barometertrykket har været forbundet med øgede klager. Især gigtpatienter, fibromyalgipatienter og personer med migræne ser ud til at være særligt udsatte.

Der er god dokumentation i en række gode undersøgelser for, at vejrsygen er et meget reelt fysiologisk fænomen. Forskning har blandt andet vist, at patienter med knæartrose får forværrede smerter og symptomer ved ændringer i barometertrykket og især lavt tryk.¹

"Denne artikel er evidensbaseret og skrevet af autoriseret sundhedspersonale på Smerteklinikker Tværfaglig Sundhed, hvilket betyder, at den indeholder et højere antal referencer til relevante forskningsstudier."

Vejrskift: Et velkendt angstmoment for flere patientgrupper

Mennesker med slidgigt (slidgigt), gigt (over 200 diagnoser), kroniske smertesyndromer (herunder fibromyalgi) og migræne, er nogle af de tilstande, der synes at have den stærkeste indflydelse fra vejrændringer og barometriske ændringer. Nogle af de vigtigste indflydelsesfaktorer ved vejrsygdom er:

  • Ændringer i barometertrykket (fx overgang til lavtryk)
  • Temperaturændringer (især ved hurtige ændringer)
  • nedbørsmængde
  • Luftfuktighed
  • Lidt solskin
  • Vindstyrke

Det er især det, vi populært kalder overgangen til 'affaldsvejr', der ser ud til at have størst betydning for symptomer og smerter. En undersøgelse offentliggjort i det medicinske tidsskrift Internal Medicine konkluderede følgende om migræne og vejrændringer:

"Barometrisk trykændring kan være en af ​​de forværrende faktorer ved migrænehovedpine."² (Kimoto et al.)

Denne forskningsundersøgelse målte specifikke ændringer i lufttrykket som reaktion på migræneanfald i en specifik patientgruppe. Barometri defineres i Det Norske Akademis ordbog som lufttryksmåling. Lufttrykket måles i enheden hektopascal (hPa). Undersøgelsen så en signifikant effekt på migræneanfald, når lufttrykket faldt:

"Frekvensen af ​​migræne steg, når forskellen i barometertryk fra den dag hovedpinen opstod til dagen efter var mere end 5 hPa lavere"

Migræneanfald forekom således hyppigere, når der opstod et lavere lufttryk, med en ændring på mere end 5 hektopascal (hPa), fra den ene dag til den anden. Et konkret og veldokumenteret eksempel på den fysiologiske påvirkning af vejrændringer.

Symptomer på vejrsygdom

Med vejrsygen oplever mange forværrede smerter i musklerne og stivhed i leddene. Men andre, ikke-fysiske symptomer forekommer også. Almindelige symptomer kan omfatte:

  • Træthed og træthed
  • Hævelse i led
  • hjerne Fog
  • hovedpine
  • Ledstivhed
  • Lydfølsomhed
  • lysfølsomhed
  • Muskelsmerter
  • svimmelhed
  • Trykændringer i øret
  • utilpashed

Det kan ses, at stigningen i symptomer og klager er værre i visse patientgrupper end andre. Det er vigtigt at huske, at der er mange faktorer i vejrændringer, som ofte spiller en rolle i sådanne symptomer. Som tidligere nævnt oplever gigt- og slidgigtpatienter øget stivhed, væskeophobning og smerter i led. For denne patientgruppe kan det anbefales at bruge kompressionsstøj til at stimulere øget cirkulation og væskeudledning. kan bl.a kompressionsstøtter til knæene og kompressionshandsker være særlig nyttig. Alle produktanbefalinger åbner i et nyt browservindue.

Vores anbefaling: Kompressionshandsker

Kompressionshandsker bruges af mange med forskellige gigtdiagnoser, men også af mennesker med slidgigt eller andre lidelser. De kan blandt andet også være nyttige for personer med karpaltunnelsyndrom og DeQuervains seneskedehindebetændelse. Hovedfunktionen af ​​kompressionshandsker er at øge cirkulationen til stive led og ømme muskler i hænder og fingre. Du kan læse mere om vores anbefaling hende.

Patientgrupper, der er mere ramt af vejrsygdom

Som tidligere nævnt er der visse diagnoser og patientgrupper, der er mere påvirket af vejrændringer og barometriske ændringer end andre. Dette inkluderer personer med:

  • Slidgigt (slidgigt)
  • Hovedpine (flere forskellige typer)
  • Kronisk smerte (herunder fibromyalgi)
  • artritis
  • Migræne
  • gigt (flere gigtdiagnoser er ramt)

Men andre diagnoser er også ramt. Blandt andet kan personer med luftvejssygdomme, såsom astma og KOL, opleve forværrede symptomer. Noget mere overraskende er det måske også for mange, at patienter med epilepsi får hyppigere anfald på grund af barometriske trykændringer (særligt hurtigere ændringer over 5.5 hPa). Blandt andet konkluderede et forskningsstudie i det medicinske tidsskrift Epilepsia med følgende:

"Overraskende nok, hos patienter med kendt epilepsi, forekom øget anfaldsfrekvens med ændringer i barometertrykket, især over 5.5 mBar-området pr. dag."³ (Doherty et al.)

Der sås således en klar stigning i antallet af epileptiske anfald, når trykændringen var over 5.5 hPa fra den ene dag til den anden (hPa og mBar måles ens). Dette er igen meget interessant, konkret og vigtig forskning, som understreger, at der sker store fysiologiske forandringer i kroppen, når vi udsættes for disse vejrforandringer.

Norsk undersøgelse: Barometriske ændringer påvirker smerteniveauet hos fibromyalgipatienter

Et større norsk peer-reviewed studie offentliggjort i det anerkendte tidsskrift PLoS one ville finde ud af, hvordan blandt andet luftfugtighed, temperatur og barometertryk påvirker mennesker med fibromyalgi.4 Studiet blev kaldt ' Skylden skylden på vejret? Sammenhængen mellem smerter ved fibromyalgi, relativ luftfugtighed, temperatur og barometertryk' og hovedforskeren bag undersøgelsen var Asbjørn Fagerlund. Det er et stærkt studie med referencer og en gennemgang af 30 relevante studier.

- Højere luftfugtighed og lavt tryk havde den stærkeste påvirkning

De norske forskere fandt hurtigt ud af, at der var en markant påvirkning. Og de skrev følgende om disse fund:

"Resultaterne viste, at lavere BMP og øget luftfugtighed var signifikant forbundet med øget smerteintensitet og smerteubehag, men kun BMP var forbundet med stressniveauer."

BMP er en forkortelse for engelsk barometrisk tryk, altså barometertryk oversat til norsk. De fandt således en tydelig stigning i smerteintensitet og smerteubehag forbundet med lavt tryk og højere luftfugtighed. Stressniveauet i kroppen var ikke påvirket af højere luftfugtighed, men man så, at disse også blev forværret af lavt tryk. Hvilket er meget interessant, da vi ved, at øget stressniveau i kroppen blandt andet er forbundet med øgede betændelsesreaktioner og forværrede smerter. Hvis du finder dette interessant, kan du også være interesseret i at læse artiklen fibromyalgi og lavt blodtryk skrevet af vores klinikafdeling på Lambertseter i Oslo. Linket til denne artikel åbner i et nyt browservindue.

Resumé: Vejrsygdom og barometrisk påvirkning (evidensbaseret)

Der findes stærke og gode undersøgelser, der viser en klar sammenhæng mellem barometrisk påvirkning af smerter og symptomer. Så ja, man kan roligt tale om vejrsyge som et evidensbaseret fænomen med stærke rødder i forskningen. Udsagn som "mærke det ved gigt", et udtryk mange måske har grinet af tidligere, tager lidt mere på, når man kan bakke det op med forskningsstudier.

"Har du oplevet vejrsygdommen? Hvis ja, vil vi meget gerne høre fra dig i kommentarfeltet nederst i denne artikel. Alle input er meget værdsat. Tak!"

Forskning og kilder: Værsyken - en evidensbaseret guide til barometrisk påvirkning

  1. McAlindon et al, 2007. Ændringer i barometertryk og omgivende temperatur påvirker slidgigtsmerter. Am J Med. 2007 maj;120(5):429-34.
  2. Kimoto et al, 2011. Indflydelse af barometertryk hos patienter med migrænehovedpine. Praktikant med. 2011;50(18):1923-8
  3. Doherty et al, 2007. Atmosfærisk tryk og anfaldsfrekvens i epilepsienheden: foreløbige observationer. Epilepsi. 2007 sep;48(9):1764-1767.
  4. Fagerlund et al, 2019. Skylder det på vejret? Sammenhængen mellem smerter ved fibromyalgi, relativ luftfugtighed, temperatur og barometertryk. PLoS One. 2019; 14(5): e0216902.

Smerteklinikkerne: Dit valg til moderne behandling

Vores klinikere og klinikafdelinger tilstræber altid at være blandt eliten inden for udredning, behandling og genoptræning af smerter og skader i muskler, sener, nerver og led. Ved at trykke på knappen herunder kan du se en oversigt over vores klinikker – herunder i Oslo (inkl Lambert sæder) og Akershus (Rå træ og Eidsvoll Sund). Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller undrer dig over noget. Vi besvarer alle henvendelser.

 

artikel: Vejrsyge – en guide til barometrisk påvirkning (evidensbaseret)

Skrevet af: Vores offentligt autoriserede kiropraktorer og fysioterapeuter på Vondtklinikkene

Faktatjek: Vores artikler er altid baseret på seriøse kilder, forskningsstudier og forskningstidsskrifter – såsom PubMed og Cochrane Library. Kontakt os venligst, hvis du opdager fejl eller har kommentarer.

Billeder og kredit

Forsidebillede (kvinde under regnfuld sky): iStockphoto (licenseret brug). Lagerfoto-id: 1167514169 Kredit: Prostock-Studio

Billede 2 (paraply, som det regner på): iStockphoto (licenseret brug). Lagerfoto-id: 1257951336 Kredit: Julia_Sudnitskaya

Youtube logo lille- Følg gerne Vondtklinikkenne Vervrfaglig Helse YOUTUBE

facebook logo lille- Følg gerne Vondtklinikkene Verrrfaglig Helse kl FACEBOOK

Gigt og hævelse: Når leddene hæver som balloner

Gigt og hævelse: Når leddene hæver som balloner

Gigt (rheumatoid arthritis) er en kronisk autoimmun gigtdiagnose, der forårsager betændelse og hævelse i kroppens led. Disse symptomer rammer oftest hænder og fødder – men kan påvirke ethvert led i kroppen.

Gigt adskiller sig fra artrose ved, at denne diagnose rammer bilateralt og symmetrisk - altså at den rammer begge sider på samme tid. Fx vil artrose, slidgigt, som regel gøre sig gældende på den ene side – fx i det ene knæ. Til sammenligning vil gigt derfor ramme begge sider på samme tid. Ud over dette forårsager leddegigt større skader på det betændte led. Undersøgelser har vist, at gigt normalt først starter i fødder og ankler.¹ Og at diagnosen især rammer de mindre led i håndled, hænder og fødder.²

I denne artikel vil vi fortælle mere om, hvorfor sådanne hævelser opstår – og hvordan du kan håndtere dem, både med selvmålinger, konservativ behandling og lægeligt samarbejde med din praktiserende læge og reumatolog.

tips: Gigt rammer ofte ankler og fødder først – og er et almindeligt sted, hvor gigtpatienter oplever hævelser. Ud over i hænderne. Midt i artiklen viser kiropraktor Alexander Andorff, fra Vondtklinikkene afdeling Lambertseter Kiropraktisk Center og Fysioterapi i Oslo, præsenterede en træningsvideo med gode øvelser til dine hænder.

Hvordan forårsager gigt hævelse?

arthritis2

Reumatoid arthritis er en autoimmun diagnose. Det betyder, at ved denne gigttilstand vil kroppens eget immunsystem angribe ledhinden (ledhinden) – som omgiver leddet. Synovialmembranen producerer en væske kaldet ledvæske, som hjælper vores led med at bevæge sig jævnt.

– Ophobning af ledvæske og efterfølgende lederosion

Når immunsystemet angriber ledhinden, vil dette give betændelse og hævelse. Som konsekvens heraf ophobes der betændt ledvæske inde i leddet – og omfanget af dette er med til at bestemme, hvor stor hævelsen bliver. I mere alvorlige tilfælde kan det være meget svært for den ramte at bevæge leddet. Dette vil over tid og ved gentagne angreb føre til led- og bruskskader (erosion) og svagere ledbånd i leddet. Det er denne proces, der giver grundlag for deformationer i hænder og fødder ved svær og langvarig gigtgigt.

Hvilke led er ramt af gigt?

behandling af fodsmerter

Ledhævelse i gigt forekommer især i følgende områder:

  • Fødder og ankler
  • Hænder og håndled
  • knæ
  • Hofter
  • Albuer
  • Skuldre

Som alle forstår, kan gigt forårsage omfattende ændringer i funktion og hverdagsevne. Netop derfor er det så vigtigt at gøre alt, hvad man kan, både på eget initiativ og i samarbejde med klinikere (fysioterapeut, læge og reumatolog), for at være med til at bremse den negative udvikling i forbindelse med denne gigtdiagnose.

Vores klinikafdelinger på Vondtklinikkene (klik hende for et komplet overblik over vores klinikker), herunder i Oslo (Lambert sæder) og Viken (Eidsvoll Sund og Rå træ), har en udpræget høj faglig kompetence inden for udredning, behandling og genoptræning af smerter i muskler, sener, nerver og led. Tå kontakt os hvis du ønsker hjælp fra behandlere med ekspertise på disse områder.

Simple selvmålinger kan give en klar forbedring

Vi vil gerne understrege vigtigheden af ​​at få en god hverdag, hvis du er ramt af gigt. Nedkøling med en forkølelsespakke, daglige cirkulationsøvelser og brug af kompressionsstrømper har en dokumenteret effekt, når det kommer til at mindske betændelsesreaktioner, hævelser og ledsmerter.³ Og netop derfor bør der være fokus på, at disse skal være en del af gigtpatienters dagligdag – på nøjagtig samme måde som at understrege vigtigheden af ​​at tage den givne medicin dagligt. Vi foreslår derfor, at du forsøger at implementere følgende tre selvtiltag i din hverdag:

  1. Køling (kryoterapi) til hævede led
  2. Daglige cirkulationsøvelser
  3. Brug af kompressionsbeklædning (inklusive handsker og sokker)

1. Forskning: Nedkøling af hævede led reducerer inflammation og hævelse

Undersøgelser har vist, at kryoterapi i form af kølende eller ismassage mod hævede hænder giver øjeblikkelig symptomlindring og smertelindring. Forbedringen varede i over en time.³ Udover dette er det dokumenteret, at lokal afkøling af knæleddet resulterede i en anti-inflammatorisk effekt. Hvor der blandt andet sås en klar reduktion af pro-inflammatoriske biomarkører ved test efter behandlingen.4 I lyset af dette ønsker vi at sætte fokus på vigtigheden af ​​systematisk køling, f.eks genanvendelig ispose, for at reducere betændelse og hævelse.

Godt tip: Genanvendelig ispose med rem (link åbner i et nyt browservindue)

En genanvendelig ispose er langt mere praktisk og mere miljøvenlig end engangspakker. Denne kan nemt opbevares i fryseren - og der medfølger også en meget praktisk rem, som gør den nem at påføre på alle ledområder. Tryk på billedet eller hende for at læse mere om hvordan dette genanvendelig ispose arbejder.

2. Daglige cirkulationsøvelser for hænder og fødder

Det er almindeligt kendt, at gigt især rammer de mindre led i hænder og fødder. Forskning har vist, at øvelser kan have en betydelig positiv effekt på håndfunktionen for patienter med gigt. Der var blandt andet en klar forbedring af funktion i hverdagen og mindre gener.5 Ikke overraskende viste undersøgelsen dog, at man skal fortsætte med at lave øvelserne regelmæssigt for at bevare den positive effekt – som ved al anden træning og funktion. I videoen herunder viser vi dig et eksempel på et håndtræningsprogram bestående af syv øvelser.

Video: 7 øvelser mod håndartrose

Dette er derfor et håndtræningsprogram bestående af både stræk- og mobilitetsøvelser. Programmet kan udføres dagligt.

3. Brug af kompressionsstøj

Større oversigtsstudier har konkluderet, at forskningen understøtter brugen af kompressionshandsker blandt patienter med gigt. De indikerer også, at de kan bruges til at reducere smerter, ledstivhed og ledhævelser i hænderne.6 Denne effekt gælder også for brugen af støttestrømper.

Godt tip: Daglig brug af kompressionsstøj (link åbner i et nyt browservindue)

En stor fordel med kompressionshandsker (og sokker for den sags skyld) er, at de er så nemme at bruge. Kort sagt, tag dem bare på – så klarer kompressionsbeklædningen resten. Klik på billedet eller her for at læse mere om hvordan disse kompressionshandskerne arbejder.

Omfattende behandling og rehabiliteringsterapi for gigt

Eksem Behandling

Vi kan opdele den holistiske behandling og genoptræning af gigt i flere hovedpunkter. Disse omfatter:

  • Medicinsk behandling (gennem en reumatolog og praktiserende læge)

+ DMARDs

+ NSAID'er

+ Biologisk medicin

  • Fysioterapi og fysioterapi

+ Muskelarbejde

+ Fælles mobilisering

+ Dry needling

+ MSK laserterapi

  • Diæt (anti-inflammatorisk)
  • Tilpasset rehabiliteringsterapi

+ Træning i varmtvandsbassin

+ Blid yoga

+ Afspændingsteknikker og mindfulness

+ Restitution og hvile

  • Kognitiv terapi og støtte

resumé

For den bedst mulige effekt og omsorg for mennesker med gigt er det vigtigt, at de får en helhedsorienteret og støttende tilgang. Det er meget vigtigt, at patienten følges op af sin praktiserende læge og reumatolog, foruden regelmæssig fysisk opfølgning hos en fysioterapeut til rehabiliteringsterapi. Vi vil også understrege nytten af ​​også at tage fat på daglige selvmål, kost og ikke mindst afslapning i hverdagen. Især taget i betragtning, at vi ved, at stress, overbelastning og dårlig søvn er tre triggere, der kan forværre gigt.

- Smerteklinikker: Vi kan hjælpe dig med smerter i muskler og led

Vores offentligt autoriserede klinikere på vores tilknyttede klinikker Smerteklinikkerne har en markant faglig interesse og ekspertise i udredning, behandling og genoptræning af muskel-, sene-, nerve- og ledlidelser. Vi arbejder målrettet på at hjælpe dig med at finde årsagen til dine smerter og symptomer – og så hjælpe dig af med dem.

Tilmeld dig vores gigtstøttegruppe

Tilmeld dig gerne Facebook-gruppen «Reumatisme og kronisk smerte - Norge: Forskning og nyheder» (klik her) for de seneste opdateringer om forskning og medieartikler om reumatiske og kroniske lidelser. Her kan medlemmer også få hjælp og støtte - på alle tidspunkter af døgnet - gennem udveksling af egne erfaringer og råd. Ellers vil vi sætte stor pris på, hvis du vil følge os på Facebook-siden og Vores Youtube kanal (linket åbnes i et nyt vindue).

Del gerne for at støtte dem med gigt og kroniske smerter

Hej! Må vi bede dig om en tjeneste? Vi beder dig venligst om at like opslaget på vores FB-side og dele denne artikel på sociale medier eller via din blog (link venligst direkte til artiklen). Vi udveksler også gerne links med relevante hjemmesider (kontakt os på Facebook, hvis du ønsker at udveksle links med din hjemmeside). Forståelse, generel viden og øget fokus er første skridt mod en bedre hverdag for dem med gigt og kroniske smertediagnoser. Så vi håber, at du vil hjælpe os med denne videnskamp!

Smerteklinikkerne: Dit valg for moderne tværfaglig sundhed

Vores klinikere og klinikafdelinger tilstræber altid at være blandt topeliten inden for udredning, behandling og genoptræning af smerter og skader i muskler, sener, nerver og led. Ved at trykke på knappen herunder kan du se en oversigt over vores klinikker – herunder i Oslo (inkl Lambert sæder) og Viken (Rå træ og Eidsvoll Sund).

Kilder og forskning

1. Khan et al, 2021. Fodinddragelse som den første manifestation hos reumatoid arthritispatienter i Lahore. Cureus. maj 2021; 13(5): e15347. [PubMed]

2. Terao et al, 2013. Tre grupper i de 28 led for reumatoid arthritis synovitis-analyse ved hjælp af mere end 17,000 vurderinger i KURAMA-databasen. PLoS One. 2013;8(3):e59341. [PubMed]

3. Zerjavic et al., 2021. Lokal kryoterapi, sammenligning af kold luft og ismassage på smerte og håndgrebsstyrke hos patienter med reumatoid arthritis. Psykiater Donau. 2021 Forår-Sommer;33(Suppl 4):757-761. [PubMed]

4. Guillot el al, 2021. Lokal iskryoterapi reducerer synovial interleukin 6, interleukin 1β, vaskulær endotelvækstfaktor, prostaglandin-E2 og nuklear faktor kappa B p65 i human knæarthritis: en kontrolleret undersøgelse. Arthritis Res Ther. 2019; 21: 180. [PubMed]

5. Williamson et al, 2017. Håndøvelser til patienter med leddegigt: en udvidet opfølgning af SARAH randomiserede kontrollerede forsøg. BMJ åben. 2017 12. april;7(4):e013121. [PubMed]

6. Nasir et al, 2014. Terapihandsker til patienter med reumatoid arthritis: en gennemgang. Ther Adv Musculoskeletal Dis. 2014 dec; 6(6): 226-237. [PubMed]

artikel: Gigt og hævelse: Når leddene hæver som balloner

Skrevet af: Vores offentligt autoriserede kiropraktorer og fysioterapeuter på Vondtklinikkene

Faktatjek: Vores artikler er altid baseret på seriøse kilder, forskningsstudier og forskningstidsskrifter – såsom PubMed og Cochrane Library. Kontakt os venligst, hvis du opdager fejl eller har kommentarer.

FAQ: Almindelige spørgsmål om gigt og hævelse

1. Hvorfor skal man have en anti-inflammatorisk kost, hvis man har gigt?

Anti-inflammatorisk betyder anti-inflammatorisk. En anti-inflammatorisk kost indeholder et højt fokus på fødevarer, der har et kendt indhold af blandt andet antioxidanter – og andre næringsstoffer med en anti-inflammatorisk effekt. Dette kan omfatte en kost med højt indhold af grøntsager (såsom broccoli og avocado), nødder og fisk. Fokus bør også være på at undgå betændelsesfremmende fødevarer – såsom kager og sukkerholdige sodavand.