Patellofemoral smertesyndrom (løbere knæ)

Patellofemoral smertsyndrom, også kendt som løbere eller løberes knæ, er en overforbrugskade, der forårsager smerter foran på knæet og over / på bagsiden af ​​knæskålen. Patellofemoral smertsyndrom er især forbundet med overforbrug af hamstrings (hamstrings) - hvilket betyder, at især løbere, cyklister og sport med meget spring kan blive påvirket. Knædiagnosen påvirker primært yngre atleter, men kan også påvirke de fleste mennesker, der ikke driver sport. Kontakt os gerne på vores Facebook-side eller brug kommentarfeltet nederst i artiklen, hvis du har spørgsmål.

 

Smerteklinikkerne: Vores tværfaglige og moderne klinikker

Vores klinikafdelinger på Vondtklinikkene (klik hende for et komplet overblik over vores klinikker) har en markant høj faglig ekspertise inden for udredning, behandling og rehabilitering af knædiagnoser. Kontakt os, hvis du ønsker hjælp fra behandlere med ekspertise i knæsmerter.

 

- En samlebetegnelse for flere diagnoser

Løberne bruges undertiden som et paraplybegrep og kan også henvise til kromosomiasis, synovial plica-syndrom og iliotibial band syndrom (ITBS), men den mest almindelige målrettede diagnose er patellofemoral smertsyndrom (PFS). Det er vigtigt at skelne mellem forskellige knædiagnoser og udelukke skader på menisk eller ledbånd. Vi anbefaler derfor, at du altid konsulterer en sundhedsklinik (kiropraktor, fysioterapeut, læge eller manuel terapeut), hvis du har smerter i knæet.

 

Læs også: Hvad du bør vide om menisk håndværk

menisk

 

Squat: Hvad er det? Og hvad er funktionen af ​​squat?

Hamstringmusklen består af tre forskellige muskler, som alle har et af deres hovedformål med at bøje knæet. Vi finder hamstringmusklene på bagsiden af ​​låret og derfra hænger den dybt i sædet og helt ned til både skinnebenet (skinnebenet og fibula).

 

Patellasen anatomi

- Anatomi: Her ser vi, hvordan hamstringsænerne fastgøres fra ischias dybt inde i balderne og derefter helt ned til skinnebenene.

 

Hamstring sener kan blive beskadiget ved overbelastning af squats. Overforbrug betyder, at du bruger muskler / sener / ledbånd over kroppens egen evne til at helbrede området - over tid vil dette føre til flere og flere mikrotårer, der giver grund til skade og smerte.

 

- En medvirkende faktor

Svage sædemuskler (gluteale muskler), lårmuskler (hamstrings og quadriceps), benmuskler og hoftemuskler betragtes også som en medvirkende årsag til denne diagnose og knæproblemer generelt. Vi anbefaler derfor, at du prøver dette træningsprogram hvis du er påvirket af knesmerter. Andre medvirkende årsager er nedsat bevægelse af ankelen.

 

Aflastning og Lasthåndtering på Løperkne

At reducere belastningen og tænke på aflastning er to centrale komponenter i genoptræningen af ​​løberens knæ. Vi anbefaler stærkt, at du prøver en knækomprimeringsstøtte på den berørte side. Dette virker ved at give øget støtte og cirkulation til berørte anatomiske strukturer – og på den måde bidrager det til hurtigere heling og skadesforebyggelse.

tips: Understøttelse af knækomprimering (Linket åbner i et nyt vindue)

Klik på billedet eller linket for at læse mere om knækompressionsstøtten og hvordan det kan hjælpe dit knæ.

 

Læs også: - Øvelser mod Jumpers Knee

Isometrisk quadriceps-træning

 

Symptomer på patellofemoral smertsyndrom (løbere)

Patellofemoral smertsyndrom forårsager smerter lokaliseret foran på knæet og især lige over og bag på patella. Smerten kan variere i karakter og kan til tider føles som om den er diffust dybt i knæet. Der kan være lokal hævelse i området såvel som tryksår over strukturen.

 

Årsag: Hvad er årsagen til patellofemoral smertsyndrom / løbere?

Årsagen til sen- og muskelskade er brugen af ​​kapacitet og evnen til at komme sig. Dette involverer regelmæssig overforbrug af knebøjene (hamstrings) uden tilstrækkelig lindring i funktionelle støttemuskler.

 

Atletikbane

- Langdistanceløbere er naturligvis mere tilbøjelige til patellofemoral smertsyndrom og løbende knæ.

 

Forebyggelse og forebyggelse af patellofemoral smertsyndrom (løbere)

Den første prioritet vil være at styrke quadriceps og hamstring muskler, men der er flere måder at holde dit knæ så godt som muligt:

 

Balance træning: Balance og koordinationstræning på balancepuden eller balance board kan arbejde både med forebyggelse af skader og forbedring af ydelsen. Regelmæssig balance-træning giver musklerne hurtigere reaktionstid, så de kan samle sig hurtigere og beskytte knæets strukturer gennem pludselige vendinger eller belastninger.

Fod- og benstyrketræning: Mange mennesker glemmer, at foden og kalven er det første forsvar, når det kommer til stødabsorption og reducerer belastningen på knæ, hofte, bækken og ryg, når de træder ned. Derfor glemmer de at træne foden på samme måde som de træner andre muskelgrupper og områder. En stærk fodmuskel kan føre til mere korrekt belastning og mere stødabsorbering. Fodbuen og plantar fasciae har blandt andet en meget vigtig dæmpende virkning. Foden har brug for træning og elsker den også. Det eneste problem er, at de fleste ikke ved, hvordan man styrker buen og benet - men du kan hurtigt finde ud af det ved at læse vores artikler om øvelser og styrkelse af foden.

 

Hip Træning: Hofte- og hofte muskler er faktisk nogle af de vigtigste strukturer, når det kommer til at forebygge knæskader (herunder patellofemoral smertsyndrom / løbende knæ) samt træning / rehabilitering efter knæskade. Et ekstremt vigtigt område for dem, der kan lide at løbe, fodboldspillere og håndboldspillere - for at nævne nogle få. Hoften fungerer som en støddæmper og begrænser belastningen på knæene.

 

Læs også: - 10 øvelser, der giver stærkere hofter

Sidebenløft med elastik

 

Lårtræning: Dette område er mest fokuseret på forebyggelse og rehabilitering af løbere. Stærk og funktionel front (quadriceps) og ryg (hamstrings) af låret er meget vigtigt, når det gælder forebyggelse af knæskader. Her finder du et specifikt træningsprogram hvilket hjælper dig med at træne dig selv efter en håbløs diagnose.

 

Core muskulatur: En god og stærk kernemuskulatur kan bidrage til mere korrekt bevægelse og dermed forebyggelse af arbejdsskader.

 

Læs også: - Hvordan man får stærkere og blødere ryg

Omfattende tilbage

 

kost: Alle strukturer i kroppen afhænger af god blodcirkulation og korrekt ernæring - en varieret diæt med masser af grøntsager anbefales. C-vitamin er for eksempel en af ​​de vigtigste kilder (præderivat) af kollagen og elastin - to næringsstoffer, der anvendes til reparation af sener og blødt væv. Glucosaminsulfat er et andet eksempel på en industri, der har vist gode resultater inden for forskning - mod f.eks. knæsmerter og slidgigt i knæet.

 

Billeddiagnostisk undersøgelse af patellofemoral smertsyndrom / løbere knæ / løbere knæ

For at afgøre, om der er en skade i knæet, anvendes primært klinisk undersøgelse kombineret med historisk optagelse, men hvis disse peger på knæskader - kan det være nyttigt at få dette bekræftet via røntgen eller MR undersøgelse. En MR har ingen røntgenstråler og bruger også magnetisk resonans til at give et billede af knæets bløde væv, sener og knoglestrukturer. Kiropraktor, manuel terapeut og læge er de tre primære kontakter, der kan henvise til en sådan undersøgelse.

 

røntgenbillede

Røntgen af ​​patellasetårer

- En røntgenundersøgelse kan vise eller udelukke mulige diagnoser. Denne undersøgelse viser en revet patella - hvilket betyder, at patellaen forskydes tydeligt opad.

 

MR undersøgelse

patellofemoral smertsyndrom pfs mr undersøgelse

- Her ser vi en MR-undersøgelse, der viser irritation i ledtilknytningen mellem patella og lårben.

 

Kirurgi af patellofemoral smertsyndrom / løbere

Nyere forskning har ført til nye retningslinjer, og disse bekræfter blandt andet, at der ikke er nogen mening i at betjene sådanne kvæstelser (hvis der ikke opstår brud / tåre). Dette skyldes, at kirurgi / operation altid efterlader skader på væv og arvæv, som i sig selv kan blive et stort problem. En større undersøgelse fra 2006 (Bahr et al) viste, at kirurgi ikke havde nogen fordele sammenlignet med excentrisk træning. Derfor bør fokus være på træning og rehabilitering, hvis du leder efter langsigtet forbedring. Søg en offentlig sundhedsklinik (fysioterapeut, kiropraktor eller manuel terapeut) til vurdering, behandling og optimalt træningsprogram.

 

De fleste leder ofte efter en "quick fix", så mange bliver skuffede, når de indser, at de faktisk skal træne over tid i stedet for at flade ud på operationsbordet og lægge knæskæbnen i skalpelens hænder. Synes så trættende at skulle tage fat på årsagerne til, at skaden først opstod, og i samme slynge reducere chancen for gentagelse.

 

Der er selvfølgelig også dem, der har brug for knæoperationer, men det gælder først og fremmest dem, der har skadet knæet akut, for eksempel ved en traumatisk fodboldstyr eller lignende.

 

Hvad kan jeg gøre selv for muskel- og leddsmerter i knæet?

1. Generel træning, specifik træning, strækning og aktivitet anbefales, men hold dig inden for smertegrænsen. To ture om dagen på 20-40 minutter gør godt for hele kroppen og ømme muskler.

2. Trigger point / massage balls Vi anbefaler kraftigt - de findes i forskellige størrelser, så du kan ramme godt selv på alle dele af kroppen. Der er ingen bedre selvhjælp end dette! Vi anbefaler følgende (klik på billedet nedenfor) - som er et komplet sæt med 5 triggerpoint / massagekugler i forskellige størrelser:

3. Træning: Specifik træning med forskellige modstanders træningstricks (såsom dette komplette sæt med 6 strik med forskellig modstand) kan hjælpe dig med at træne styrke og funktion. Striktræning involverer ofte mere specifik træning, hvilket igen kan føre til mere effektiv skadesforebyggelse og smertereduktion.

4. Smertelindring - Afkøling: Biofreeze er et naturligt produkt, der kan lindre smerter ved at afkøle området forsigtigt. Afkøling anbefales især, når smerten er meget alvorlig. Når de er roet, anbefales varmebehandling - det tilrådes derfor at have både køling og opvarmning til rådighed.

5. Smertelindring - Opvarmning: Opvarmning af stramme muskler kan øge blodcirkulationen og reducere smerter. Vi anbefaler følgende genanvendelig varm / kold pakning (klik her for at læse mere om det) - som kan bruges både til køling (kan fryses) og til opvarmning (kan opvarmes i mikrobølgeovnen).

 

Anbefalede produkter til smertelindring ved muskel- og ledsmerter i knæet

Biofreeze spray-118 ml-300x300

Biofreeze (Forkølelse / kryoterapi)

 

Konservativ behandling af patellofemoral smertsyndrom (løbere)

Regelmæssig og specifik træning er guldstandarden i konservativ behandling af patellofemoral smertesyndrom. Vi skal bare understrege det med det samme. Du kan se de typer træning, du skal fokusere på højere op i artiklen - der måske især excentrisk øvelse på skrå tavler som vist her fremstår det som en meget effektiv træningsform.

 

Akupunktur / nålbehandling: Kan løsne myofasciale begrænsninger i områderne omkring knæet - hvilket kan give en vis lindring af symptomer.

Fysioterapi og fysioterapi behandling: En fysioterapeut kan hjælpe dig med at oprette et træningsprogram og give symptomlindrende fysioterapi om nødvendigt.

fysisk terapi

Kiropraktor og kiropraktor behandling: Ligesom fysioterapeuter har (moderne) kiropraktorer et stærkt fokus på rehabiliteringstræning og motion i deres 6-årige uddannelse og kan således give dig et godt træningsprogram og råd om, hvordan du går videre med din patellofemoral smertsyndromdiagnose. Kiropraktorer har også ret til at henvise til billeddannelse, hvis dette er nødvendigt for at bekræfte knæskaden.

Lavdosis laser: Populært kaldet 'antiinflammatorisk laser' eller 'sportsskadelaser'. Forskning har vist, at denne type behandling kan give hurtigere helbredelsestid ved seneskader, men der er behov for mere forskning i området, før det kan konkluderes, om dette har nogen større effekt på seneskader og andre knæskader. Men den nuværende forskning er positiv.

Massage og muskelarbejde: Kan øge blodcirkulationen i lokale ømme ben- og lårmuskler, hvilket kan give symptomlindring.

 

Gode ​​råd til akutte knæskader og mistanke om sene eller ledbåndskader

Opsøg en kliniker – det er vigtigt at få diagnosticeret skaden, så du ved, hvad der er den bedste behandling og videreuddannelse. Forskellige diagnoser kræver normalt forskellige behandlingsplaner. Selvom man tror, ​​at "det her går over", er det simpelthen dumt ikke at gå til en offentligt autoriseret kliniker (kiropraktor, fysioterapeut, læge eller manuel terapeut) for at få diagnosticeret problemet. Det er lidt ligesom at ignorere den 'mærkelige lyd' i bilen i længere tid - det kan føre til uforudsete problemer og store omkostninger længere nede i linjen.

 

hvilende: Hvis det er smertefuldt at lægge vægt på benet, skal du se en kliniker for at diagnosticere symptomer og smerter - og ikke mindst undgå at gøre det. Brug i stedet RICE-princippet og fokuser på at aflaste området med tilhørende isning og kompression (du er velkommen til at bruge en støttestrømpe eller bandage). Total fravær af bevægelse anbefales dog ikke.

 

Glasur / kryoterapi: Især i de første 72 timer efter skaden er det vigtigt at bruge anti-isning (også kaldet kryoterapi). Dette skyldes, at der vil opstå væskeophobning og hævelse efter en skade – og det er normalt meget overdreven fra kroppens side. For at berolige denne respons er det derfor vigtigt at køle området ned umiddelbart efter skaden er sket og derefter 4-5x cyklusser i løbet af dagen. Derefter bruges en såkaldt afisningsprotokol, som betyder, at man ikke iser direkte på huden (for at undgå frostskader) og at man iser ned i cyklusser på "15 minutter på, 20 minutter af, 15 minutter på" .

 

Smerte medicin: Efter konsultation med en læge eller apotek, men husk at NSAID-lægemidler (inklusive Ibux/ibuprofen) kan føre til en væsentlig langsommere helingstid.

 

Brug for gode råd, retsmidler og tip til patellofemoral smertsyndrom (løbere)?

Kontakt os direkte via Kommentarer Box nedenfor eller via sociale medier (f.eks. vores Facebook-side). Vi hjælper dig så godt vi kan. Skriv så fuldt ud som du kan om din klage, så vi har så mange oplysninger som muligt for at tage en beslutning.

 

NÆSTE SIDE: - Sårt knæ? Du burde vide dette!

Slidgigt i knæet

 

Relevante øvelser: - Øvelser mod Jumpers Knee

Isometrisk quadriceps-træning

 

Læs også: - 6 effektive styrkeøvelser for ømme knæ

6 styrkeøvelser for ømme knæ

 

 

kilder:
Bahr et al., 2006. Kirurgisk behandling sammenlignet med excentrisk træning af patellar tendinopati (Jumper's Knæ). Et randomiseret, kontrolleret forsøg. J Bone Joint Surg Am. 2006 Aug;88(8):1689-98.

 

Youtube logo lilleFølg Vondt.net på YOUTUBE

facebook logo lilleFølg Vondt.net på FACEBOOK

 

3 svar
  1. Abdul Rahman Al Masoudi siger:

    Hej. Jeg faldt for at slå mit knæ i jorden ret hårdt. Jeg fortsatte med at spille fodboldkampe i 1 måned, før jeg begyndte at mærke, at mit knæ var ustabilt og ikke var helt pålideligt. Fysioterapeuten tog nogle tests, og han var ret sikker på, at jeg havde strakt mit korsbånd eller at korsbåndet var delvist overrevet. Kan et delvist overrevet korsbånd vokse tilbage til det normale, som det var før? Jeg tog mr og har ikke fået svar endnu. Men hvis hr siger at mit korsbånd er normalt, kan hr finde ud af om det kan være jumper knee jeg har eller patella format syndrom? Fordi mit knæ føles ustabilt, og jeg kan ikke sidde på hug. Jeg skal finde ud af, hvad den skade er, fordi jeg satser på fodbold. Ved du hvad det kan være?

    Svar
  2. Jeanette siger:

    Hej! Jeg er blevet diagnosticeret med patellofemoralt smertesyndrom højst sandsynligt pga. overbelastning og har trænet støttemuskler i næsten 1 år, nogle smerter kommer når jeg er meget aktiv men går hurtigt over. Det jeg spekulerer på er om jeg kan snowboarde og køre i terræn igen eller om det er fuldstændig ligegyldigt med den diagnose? Tak på forhånd!

    Svar
    • Nicolay v / finder ikke siger:

      Hej Jeanette! Du er allerede i gang med en af ​​de vigtigste ting, du kan gøre – nemlig at styrke den relevante core- og støttemuskulatur. Minder her om, at ved patellofemoralt smertesyndrom er det ekstremt vigtigt, at du sætter større fokus på hofteøvelser. Hofterne er de vigtigste støddæmpere for vores knæ. Snowboarding og mountainbike stiller nogle krav til dine knæ, men er du god til at bruge både opvarmning og "cool down", burde det kunne lade sig gøre i moderate mængder. Held og lykke!

      Svar

Efterlad et Svar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Legg igjen en kommentar

Din e -mail -adresse vil ikke blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret med *