Slidgigt i knæene (knæartrose) | Årsag, symptomer og behandling

Slidgigt i knæene, også kendt som slidgigt, betyder slidforandringer i knæleddene. Denne guide om knæartrose indeholder alt, hvad du behøver at vide.

Bruskslid, meniskdegeneration og forkalkninger i knæene kan alle være tegn på slidgigt i knæene. Knæartrose er opdelt i fem stadier efter sværhedsgrad, og bliver værre, når vi bliver ældre på grund af flere faktorer, herunder kroppens evne til at reparere sig selv. Netop derfor er det så vigtigt at tage aktive foranstaltninger for at hjælpe knæene bedst muligt, inden ledrummet i knæene bliver så dårligt, at knoglerne nærmest gnider mod hinanden.

- Knæene er særligt modtagelige for slidgigt

Vores knæ er ligesom vores hofter, hvad vi kalder vægtbærende led. Det betyder ganske enkelt, at de bliver udsat for meget stress, når vi står og går. Forskning har vist, at stærkere stabilitetsmuskler, herunder i hofterne, kan fungere som en direkte aflastning for knæene. Hvilket igen giver bedre funktion i knæene og reduceret risiko for at udvikle knæartrose.¹ Derudover er det også veldokumenteret, at manuelle behandlingsteknikker, herunder muskelarbejde og ledmobilisering, har en positiv effekt på slidgigt i både knæ og hofter.²

"Artiklen er skrevet og kvalitetskontrolleret af offentligt autoriseret sundhedspersonale. Dette omfatter både fysioterapeuter og kiropraktorer kl Smerteklinikker Tværfaglig Sundhed (se klinikoversigt her). Vi anbefaler altid at få vurderet dine smerter af kyndigt sundhedspersonale."

tips: Senere i denne guide om knæartrose viser vi dig et træningsprogram med anbefalede øvelser (med video). Derudover gennemgår vi konkrete råd og anbefaler, såsom aflastning med liggeunderlag når du sover knækompressionsstøtter, stødabsorbering med hældæmpere og træning med miniband. Links til produktanbefalinger åbner i et nyt browservindue.

I guiden lærer du mere om:

  1. Symptomer på slidgigt i knæene
  2. Årsagen til slidgigt i knæene
  3. Selvmålinger og selvhjælp mod knæartrose
  4. Forebyggelse af knæartrose (inklusive video med øvelser)
  5. Behandling af slidgigt i knæene
  6. Udredning af slidgigt i knæene

Dette er en guide om knæartrose skrevet af et tværfagligt team af både fysioterapeuter og kiropraktorer. Vi håber, du finder det nyttigt, og kontakt os venligst eller kommenter nedenfor, hvis du har input eller spørgsmål. Vi ser frem til at høre fra dig.

1. Symptomer på slidgigt i knæene

Hvilke symptomer vi oplever ved knæartrose vil afhænge af, hvor omfattende slidforandringerne er. Slidgigt er klassificeret fra trin 0 til trin 4 - hvor første trin indikerer ingen slidgigt og sidste trin er meget fremskreden slidgigt (og så højst sandsynligt et behov for udskiftning af knæet). Stadierne angiver, hvor meget af brusken mellem leddene, der er slidt ned, og hvor meget forkalkning og knogleforandringer vi har i leddet. Almindelige symptomer på slidgigt i knæet kan omfatte:

  • Følelse af morgenstivhed (smerter for at få knæet i gang)
  • Trykømhed ved berøring af knæet
  • Nedsat mobilitet i knæleddet
  • Hævelse og væskeophobning i knæet (ødem)
  • Føler at knæet er ved at "låse"
  • Snap i knæet
  • Gåture kan give smerter i knæet (ved mere alvorlig knæartrose)
  • Øget risiko for hoftesmerter og rygproblemer (på grund af erstatning)

Dine knæ er meget vigtige for, at du kan bevæge dig korrekt og have det vi kalder et godt bevægelsesmønster. Hermed henviser vi til, at kroppen er en meget kompleks struktur, hvor selv den mindste fejl kan føre til smerter og problemer andre steder i kroppen.

For eksempel kan smertefulde knæ få dig til at sidde stille, tage på i vægt og tabe muskelmasse. Konsekvensen af ​​dette vil betyde øget belastning af knæene på grund af højere vægt og mindre beskyttelse fra nærliggende stabilitetsmuskler. En ond cirkel, der også kan føre til, at dine hofter og fødder forsøger at gøre det støddæmpende arbejde for dine knæ, og dermed ender vi med både hoftesmerter og fodlidelser – som f.eks. senebetændelse i hoften eller plantar fascite.

Derfor er knæene ekstra ømme om morgenen (og efter hvile)

Når vi ligger i sengen, og er dybt i drømmeland, er der nedsat cirkulation af blodcirkulation og ledvæske. Efter forhåbentlig en god nats søvn mærker vi, at vores knæ er både ømme og stive den første tid efter, vi står op. Dette skyldes et reduceret indhold af ledvæske og blodcirkulation i knæet. Ofte kan sådan morgenstivhed forbedres, hvis vi har en bedre sovestilling, og fx bruger liggeunderlag mellem knæene, når vi sover. Mindre tryk betyder, at vi ikke afbryder kredsløbet til knæene, hvilket igen kan betyde, at de ikke føles smertefulde og stive, når vi står op om morgenen.

Henstilling: Sov med en pude mellem knæene

En bækkenbundspude er designet til at aflaste bækken, hofter og knæ. Måske har du bemærket, at disse bruges af gravide kvinder? Det er, fordi de giver grundlaget for en mere ergonomisk sovestilling, der virkelig passer til alle. Stillingen er gavnlig, fordi den lægger mindre pres på knæene og også fører til en mere korrekt biomekanisk vinkel mellem knæ og hofter. Trykke hende for at læse mere om vores anbefaling.

På illustrationen ovenfor kan du se, hvordan bækkenstøtten giver øget komfort for knæene, og samtidig sikrer en forbedret ergonomisk vinkel. Resultatet kan betyde bedre restitution og hvile for både hofter og knæ.

Slidgigt kan involvere slidt brusk, menisk degeneration og forkalkninger i knæleddet

Fælles slid i samlingerne involverer nedbrydning af brusk, men også et konstant forsøg på reparation fra dens side. Det betyder, at der hele tiden opbygges knoglevæv i knæleddet, som på grund af vanskelige arbejdsforhold kan danne forkalkninger og knoglesporer.

- Senere kan mere alvorlige slidgigtstadier give et 'stort set umuligt reparationsjob'

I senere stadier af slidgigt kan det være, at kroppen ikke har evnen til at gennemføre reparationen, fordi arbejdet er for stort. Dermed bliver det også et evigt projekt, som kroppen bruger mange ressourcer og energi på. I forbindelse med kroppens konstante forsøg på at reparere sig selv, vil der også opstå naturlige betændelsesreaktioner i leddet (på grund af blandt andet hvide blodlegemer og makrofager).

Hampen og ændret gang på grund af dårlige knæ

I takt med at brusken i knæene slides og de omkringliggende muskler bliver svagere – har vi mindre at afbøde stødbelastningerne med, når vi går. Det kunne naturligt nok føre til smerter i knæleddene, samt ændret gang og i senere stadier også haltning.

- Halthed kan give kompenserende smerter andre steder

At halte er aldrig optimalt – det fører bare til flere problemer andre steder (inklusive hofterne). Når vi halter og tager kortere skridt på den ene side af kroppen, giver det en ændret belastning af resten af ​​kroppen i forhold til normal gang. Det skyldes, at hofterne ikke får lov til at bevæge sig, som de skal, og resultatet er, at musklerne bliver smertefulde og mindre elastiske. Hvis du halter på grund af knæsmerter, er det på høje tid, du tager aktive foranstaltninger. Nu. Et støddæmpende mål, der er super nemt at komme i gang med, er brugen af hældæmpere i skoene.

tips: Brug hælstøddæmpere for bedre stødabsorbering

Et par hælpuder i silikonegel er en god og effektiv måde at reducere stress på hæle, knæ og hofter. En simpel foranstaltning, der kan have positive ringvirkninger og give tiltrængt lindring til dine knæ. Læs mere om disse hende.

2. Årsag: Hvorfor får man knæartrose?

Slidændringer i leddet skyldes, at nedbrydningen overstiger kroppens evne til at reparere sig selv. Evnen til at reparere brusk- og ledoverflader forringes også gradvist, når vi bliver ældre. Du kan til en vis grad aflaste knæleddet ved at styrke stabilitetsmusklerne i og omkring knæet. Især musklerne i hofter og lår kan virke lindrende på knæene.

- Når vi ikke formår at bygge hurtigt nok op, fører det til nedbrud

Det er et simpelt regnestykke. Hvis ledstrukturerne nedbrydes hurtigere, end de er bygget op, vil det medføre en gradvist stigende forekomst af slidgigt. Når brusken nedbrydes, giver det også mindre plads inde i knæleddet – og dermed også mindre plads til ledvæske. Derudover er der også flere faktorer, der øger risikoen for at udvikle knæartrose:

  • Køn (mere almindeligt blandt kvinder)
  • Alder (højere forekomst, når vi bliver ældre)
  • Genetik
  • Tidligere knæskader
  • Medfødt skoliose eller ændret rygmarvekurvatur (på grund af ændring i biomekanisk belastning)
  • overvægtige
  • rygning (på grund af nedsat blodcirkulation)

Som du kan se, er der flere ting, der kan føre til øget risiko for slidgigt i knæene. Og flere af disse faktorer kan man ikke kontrollere af sig selv. Men dem, som du selv kan kontrollere, bør der arbejdes aktivt med for at sikre den bedst mulige knæsundhed og mindst mulige slidændringer.

3. Selvmålinger og selvhjælp ved slidgigt i knæet

Der kan træffes aktive forholdsregler for at forhindre og mindske risikoen for at udvikle slidgigt i knæene. Regelmæssig bevægelse og træning sikrer god blodcirkulation til knæledene og opretholder styrke i stabilitetsmusklene i nærheden. Undersøgelser har vist, at især hoftemusklerne er vigtige for at lindre knæene. Mange bruger også knækomprimeringsstøtte (åbnes i nyt vindue) for at give lokalt øget blodcirkulation og bedre stabilitet.

Lindring og stresshåndtering ved slidgigt i knæene

Lad os først starte med et vigtigt punkt. Har du smerter og knæartrose i kombination, kan det være klogt at tænke lidt mere over lindring og understøttende selvforanstaltninger. Det kan simpelthen give mening at tage lidt lindring i en periode. Daglig brug af knækompressionsstøtter kan være særlig vigtig. Disse knæstøtter, vi viser i linket, er sammensmeltet med kobber, hvilket mange, især gigtpatienter, føler bidrager til en forbedret positiv effekt. Støttene giver øget stabilitet, aflastning og cirkulation, hvilket igen er godt for knæleddene.

Vores anbefaling: Understøttelse af knækomprimering (link åbnes i nyt vindue)

Dette er en knæstøtte, som vores klinikere gerne anbefaler til vores patienter. Tryk på billedet eller hende for at læse mere om vores anbefalede knækomprimeringsstøtte - og hvordan det giver lindring ved knæartrose og smertefulde knæ i hverdagen.

Knæstøtter som denne er gode at have til rådighed. Især på dage, hvor vi føler, at knæet har brug for lidt mere hjælp og beskyttelse.

4. Forebyggelse af knæartrose

Med henvisning til vores liste tidligere i artiklen om risikofaktorer for slidgigt i knæ, er der visse faktorer, du kan gøre noget ved, og andre, du ikke kan. Det vi ved er, at det er gavnligt at opretholde et sundt BMI og at træne de muskler, der kan aflaste knæleddet.

Træning af knæstabilitetsmuskler

Ved at styrke musklerne i og omkring knæene kan vi reducere belastningen af ​​knæleddet. Sådanne øvelser vil også hjælpe dig med at opretholde en god cirkulation i knæet, hvilket igen vil føre til forbedret gennemstrømning af ledvæske og tilførsel af næringsstoffer. Og selv folk med betydelig knæartrose kan lave øvelser, faktisk er det lige så vigtigt (hvis ikke vigtigere) for dem. Videoen nedenfor viser kiropraktor Alexander Andorff kom med et anbefalet træningsprogram, bestående af seks øvelser, i mere alvorlige tilfælde af knæartrose.

VIDEO: 6 øvelser mod betydelig knæartrose

Du er velkommen til at abonnere vores YouTube-kanal for flere gratis træningsprogrammer og sundhedsviden.

5. Behandling af slidgigt i knæene

Vores klinikere ved det Smerteklinikker Tværfaglig Sundhed hjælper løbende patienter med knæartrose, både med aktive behandlingsteknikker for at give smertelindring og bedre funktion, samt tilpassede genoptræningsøvelser. Her er eksempler på behandlingsmetoder, der kan give symptomlindring ved knæartrose:

  • Fysioterapi
  • Sports kiropraktik
  • Laser Therapy
  • fælles Mobilisering
  • Massage teknikker
  • Muskelarbejde
  • Triggerpunktsterapi
  • Shockwave Therapy
  • Tør nål

Alle vores klinikafdelinger tilbyder laserterapi ved knæartrose. Større forskningsstudier har dokumenteret, at laserterapi kan give færre smerter og bedre funktion hos denne patientgruppe. Derudover viste de også, at behandlingen førte til en markant reduktion i patienternes brug af smertestillende medicin.³ Her kan du læse en guide til laserterapi som vores klinikafdeling på Lambertseter i Oslo har skrevet. Artiklen åbner i et nyt læservindue. Ved at kombinere denne behandling med andre teknikker og genoptræningsøvelser opnår vi optimale resultater.

Fysisk behandling af slidgigt i knæet

Både vores fysioterapeuter og kiropraktorer arbejder løbende aktivt med aktive behandlingsteknikker mod knæartrose. Kombination af muskelarbejde med ledmobilisering, samt den dokumenterede effekt af laserterapi, kan give god symptomatisk lindring og funktionsforbedring. Derudover gennemføres individuelt tilpassede genoptræningsøvelser efter kliniske og funktionelle fund. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker hjælp fra vores klinikere.

Diæt og ernæring

Har du problemer med at holde vægt på et sundt niveau? Så anbefaler vi, at du kontakter din praktiserende læge og får en henvisning til en offentlig ernæringsekspert. Sådan en kliniker vil hjælpe dig med at lægge en kostplan og give dig råd i forhold til dine spisevaner.

Læs også: - 6 tidlige tegn på slidgigt

6 tidlige tegn på slidgigt



6. Udredning af slidgigt i knæene

Alle undersøgelser af knæartrose starter med en klinisk og funktionel undersøgelse. Først vil du og klinikeren have en samtale om de problemer og symptomer, I oplever. Dette er kendt som en medicinsk historie. Konsultationen går derefter videre til test af funktion, mobilitet og specielle knætests. Behandleren vil på baggrund af symptomer og kliniske fund kunne sige, om der er mistanke om knæartrose. For at bekræfte resultaterne kan en læge eller kiropraktor henvise dig til en billeddiagnostisk undersøgelse. Ved diagnosticering af slidgigt er det mest almindeligt at tage et røntgenbillede, da dette på bedst mulig vis viser knoglevæv og slidforandringer i knæleddet.

Eksempel: Røntgen af ​​knæet

Røntgen af ​​patellasetårer

opsummereering: Slidgigt i knæene (knæartrose)

Aktive foranstaltninger kan hjælpe med at bremse udviklingen af ​​knæartrose. Hvis du ikke er sikker på, hvor du skal starte, anbefaler vi kraftigt, at du kontakter en fysioterapeut eller kiropraktor med interesse for slidgigt. Hvis du er i nærheden af ​​en vores klinikafdelinger Vi vil meget gerne høre fra dig. Husk at du også uforpligtende kan sende os en besked pr Vores Facebook-side.

Læs mere: – De 5 stadier af knæartrose (hvordan slidgigt forværres)

de 5 stadier af slidgigt

Smerteklinikkerne: Dit valg til moderne behandling

Vores klinikere og klinikafdelinger tilstræber altid at være blandt eliten inden for udredning, behandling og genoptræning af smerter og skader i muskler, sener, nerver og led. Ved at trykke på knappen herunder kan du se en oversigt over vores klinikker – herunder i Oslo (inkl Lambert sæder) og Akershus (Rå træ og Eidsvoll Sund). Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller undrer dig over noget.

 

artikel: Slidgigt i knæene (knæartrose)

Skrevet af: Vores offentligt autoriserede kiropraktorer og fysioterapeuter på Vondtklinikkene Tverrfaglig Helse

Faktatjek: Vores artikler er altid baseret på seriøse kilder, forskningsstudier og forskningstidsskrifter, såsom PubMed og Cochrane Library. Kontakt os venligst, hvis du opdager fejl eller har kommentarer.

Forskning og kilder

1. Neelapala et al, 2020. Hoftemuskelstyrkelse for knæartrose: En systematisk gennemgang af litteratur. J Geriatrisk Phys Ther. 2020 apr/jun;43(2):89-98. [Systematisk review undersøgelse]

2. French et al, 2011. Manuel terapi for slidgigt i hofte eller knæ – en systematisk gennemgang. Mand Ther. 2011 Apr;16(2):109-17. [Systematisk review undersøgelse]

3. Alfredo et al, 2022. Effekten af ​​langvarig anvendelse af lav-niveau laserterapi kombineret med træning i knæ slidgigt: En randomiseret kontrolleret dobbelt-blind undersøgelse. Clin Rehabil. 2022 oktober;36(10):1281-1291.

Youtube logo lille- Følg gerne Vondtklinikkene Verrrfaglig Helse kl YOUTUBE

facebook logo lille- Følg gerne Vondtklinikkene Verrrfaglig Helse kl FACEBOOK

4 svar
  1. Tove siger:

    Heisan. Har brækket brusken i knæene, findes der gode øvelser til at styrke musklerne omkring knæet uden at belaste knæene? Tænk så at man ikke læsser så det er knogle mod knogle. Fik at vide af en læge at brusken i det ene knæ er helt ødelagt (har og været på røntgen). Hilsen dame 56, der gerne vil i god form igen, men som er hæmmet af lidt for mange smerter.

    Svar
    • Nicolay v / finder ikke siger:

      Hej Tove! Ja, hvis du tænker på øvelser, der dæmper stødbelastninger, så kan du f.eks. prøv det ene træningsprogram, som vi viser i artiklen (øvelser for betydelig knæartrose). Alternativt finder du også gode alternativer vores Youtube kanal her.

      Svar
  2. Anita siger:

    Er 49 år, arbejder fuld tid og har slidgigt i begge knæ. Til tider har jeg så ondt, at jeg har svært ved at gå op og ned af trapperne, noget jeg gør gennem arbejdet hver dag. Når det er værst, svulmer knæene op til dobbelt størrelse. så det bliver svært at rette dem ud. Skal man bare tynde sig op og ned af trapperne eller? Skal helst holde et noget lunkent tempo, for at nå timen.

    Svar
    • Nicolay v / Vondt.net siger:

      Nå, uff altså... i stedet for at tynde dig ud, er det nok bedst at søge eksperthjælp til undersøgelse og behandling af dine knæ. Hævelse i knæene opstår ikke uden grund. Ønsker dig rigtig god bedring! Kan også anbefale at træne knæene med elastik.

      Svar

Efterlad et Svar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Legg igjen en kommentar

Din e -mail -adresse vil ikke blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret med *