Er det farligt at bryde fingrene?

Vi kender alle nogen, der knækker og knipser med fingrene. Men er det farligt at brække fingrene? Nej, siger forskningen. Tværtimod!

Mange mennesker tror også, at denne knækkende lyd kan være ubehagelig at høre på. Måske er det sådan denne påstand om, at det er farligt at brække fingrene, opstod? Det kan godt sammenlignes med at få firkantede øjne, hvis man ser for meget tv eller pc-skærmen.

- Mange af os, der knækker og knaser i fingrene

Knækker og knaser du i fingre og andre led? Nå, du er bestemt ikke alene. Ifølge en forskningsundersøgelse offentliggjort i det medicinske tidsskrift Klinisk ortopædi og beslægtet forskning så gør op til 45 % af alle mennesker dette.¹ Et overraskende tal, hvis du spørger os, men sådan er det. Blandt de øvrige 55 %, der ikke brækker fingre, nakke, tæer og andre led, finder vi dem, der påstår, at:

"Brække ikke fingrene, det kan give dig slidgigt og gøre leddene svage..."

Vi besluttede at se nærmere på, hvad forskningen siger om sagen. Hvad synes du? Er det sådan, at man får ledslid og ledsygdomme, hvis man kører bil og brækker fingrene? Eller ikke? For os er det vigtigt tidligt at slå fast, at det simpelthen kan være direkte godt for dine led. Men mere om det længere nede i artiklen.

Anatomisk viden om led og fingre

Mange af dine led, inklusive dine fingre, har små lommer af væske inde i dem, som giver dig mulighed for at bevæge dem. Denne væske kaldes ledvæske (ledvæske) og derfor kaldes sådanne led synoviale led. Ledvæskens hovedfunktion er at smøre leddene og tillade bevægelse uden at ledfladerne kommer for tæt på hinanden. Med andre ord, sørg for at vi får ren og pæn ledbevægelighed, uden nogen form for gnidning eller friktion.

Hvorfor knækker dine fingre, når du trækker i dem?

Når du trækker, flytter eller vrider et led, øger du afstanden mellem de forskellige ledflader, hvilket medfører mindre tryk inde i leddet og en effekt vi kalder "negativt tryk". Denne effekt får ledvæske til at trække ind i leddet og skaber den karakteristiske "crack"-lyd. Dette er kendt som kavitation og er faktisk trykforandringer inde i selve leddet. Når væsken trækker ind i leddet, bliver lydene fra det mindre kavitationsbobler revner.

På illustrationen ovenfor ser du, hvad der sker i en joint, når vi får "knæklyden" (kavitation). Dette sker derfor inde i leddet på grund af trykændringer, der tilfører mere væske.

Du tænker måske, at dette har været bevist i lang, lang tid? Nej, det har den ikke. Det var først i 2015, at en større undersøgelse viste, at det er væske, der trækker ind i leddet, når man brækker et led. I op til 50 år troede man, at det kun var luftbobler, der sprængtes, når man trak led fra hinanden, men der sker mere end som så - og smørevæske trækker derfor ind i leddet.² Så du kan lige så godt brække fingrene eller gå til kiropraktor for at løsne op i ryg og nakke, faktisk har forskere sammenlignet det med "massage til leddene".

- Så det er ikke skadeligt for leddene at brække fingrene?

Nej, det er ikke skadeligt at brække fingre eller led. Der er faktisk positive beviser, der tyder på det modsatte, og at det faktisk smører leddene. Større undersøgelser har bevist, at der ikke er øget risiko for ledskader, slidgigt eller ledsygdomme blandt dem, der brækker fingre og led i kroppen. Men de skrev følgende om fingerknakning:

"Men vi fandt en lille stigning i ROM blandt led, der revnede sammenlignet med dem, der ikke gjorde." (Boutin et al.)

De viste således en positiv ændring i fingerleddene efter at have 'gået i stykker' de. Endnu et mål fingerknuserne FK.

- Og sådan er det heller ikke "kan være for meget krakelering" og dermed blive "løs i leddene?"

To store undersøgelser viste, at der ikke er skader på brusk og brusktab, ledbånd, sener eller grebsstyrke, når man brækker fingre. Faktisk konkluderede undersøgelsen, at brusk og led var stærkere end blandt dem, der ikke brækkede led og fingre.³ De rapporterer også, at ledbrækkere oplever en terapeutisk lindring, når væsken trænger ind i leddet og genopretter det normale tryk i selve leddet. De skrev blandt andet følgende:

"Vanlige knækkiks havde tykkere MH-brusk i de dominerende og ikke-dominante hænder end kontrollerne"

Studiet offentliggjort i det medicinske tidsskrift Håndkirurgi og Rehabilitering viste således, at de, der regelmæssigt beskæftigede sig med fingerbøjning, faktisk havde stærkere og tykkere brusk.

Resumé: Gode nyheder til fingerknuserne

Så hvad betyder det? Ja, det betyder, at kikserne derude lige så godt kan ignorere medarbejdere på arbejdet, og sige, at sådanne revner ikke fører til skader på fugerne. Tværtimod! Vi gør dog opmærksom på, at dette ikke gælder ved klemning i knæ og kæbe, da dette kan stamme fra meniskskader eller ruptur af menisken. Derfor anbefaler vi ikke at gå rundt og knipse kæbe og knæ, men du kan fint knipse og mobilisere dine fingre, tæer og ryg.

Træning af stive hænder og fingre (med video)

Vi er nået frem til, at det ikke er farligt at brække fingrene. Men er det alligevel sådan, at du godt kan lide at brække fingrene, fordi de føles stive? Har du ondt i fingrene, er der flere gode øvelser og tiltag, der kan hjælpe dig. Videoen nedenfor viser kiropraktor Alexander Andorff fremlægge et anbefalet træningsprogram for hænder og fingre.

VIDEO: 7 anbefalede håndøvelser

I videoen herunder kan du se de syv anbefalede øvelser til hænder og fingre. De kan være med til at forebygge stivhed og sikre en god ledbevægelighed. Måske vil dette føre til, at du også har mindre behov for at knække fingrene? Du kan også træne dine hænder vha greb træner eller finger træner. Alle produktanbefalinger åbner i et nyt browservindue.

Tilmeld dig gratis vores YouTube-kanal hvis ønsket. Der finder du en række træningsprogrammer og sundhedsvidenvideoer. Husk at du også kan kontakte os på Smerteklinikker Tværfaglig Sundhed hvis du har spørgsmål eller undrer dig over noget. Vi har flere klinikafdelinger i Norge som tilbyder udredning, behandling og genoptræning af alle lidelser i muskler, sener, led og nerver.

Vores anbefaling: Træn din grebsstyrke med en håndtræner
These håndtrænerne er meget gode til at træne grebsstyrke. De kommer i forskellige farver med forskellig styrkemodstand, så du gradvist kan opbygge din egen håndstyrke. Udover at træne grebet og hænderne fungerer de godt som "stressbold«. Læs mere om vores anbefalede håndtræner hende.

Kilder og forskning

1. Boutin et al, 2017, “Knuckle Cracking”: Kan blindede observatører registrere ændringer med fysisk undersøgelse og sonografi? Clin Orthop Relat Res. 2017 Apr;475(4):1265-1271

2. Kawchuk et al, 2015, Realtid-visualisering af fælles kavitation, PLOS One.

3. Yildizgoren et al, 2017. Virkninger af sædvanlig knoglespredning på metacarpal brusktykkelse og grebstyrke. Tidsskrift for håndkirurgi og rehabilitering.

Billeder og kredit

Illustration (kavitation): iStockphoto (licenseret brug). Lager illustration ID: 1280214797 Kreditering: ttsz

Læs også: Slidgigt i tommelfingeren

- Følg gerne Vondtklinikkenne Vervrfaglig Helse YOUTUBE

- Følg gerne Vondtklinikkene Verrrfaglig Helse kl FACEBOOK

Smerter inden i og øverst på håndledet ved tryk

Nyheder: 22-årig kvinde med smerter inde og på håndleddet, når hun presser. Smerten er lokaliseret på oversiden og inde i selve håndleddet - og forværres især af tryk og kompressionskræfter (belastning, der presser leddet sammen). Smerten går ud over funktion, og hun kan ikke længere udføre funktionelle bevægelser (push-ups), som hun har gjort hele sit liv. Det bemærkes, at det bemærkes, at bæring af indkøbsposer ikke fremkalder smerten - dette kan skyldes, at dette giver bedre fælles plads på grund af trækkraft (fradrag).

Læs også: - Karpaltunnelsyndrom: Læs dette, hvis du har smerter i håndleddet

Håndledsbevægelser - Foto GetMSG

Dette spørgsmål stilles via vores gratis service, hvor du kan indsende dit problem og få et omfattende svar.

Læs mere: - Send os et spørgsmål eller en forespørgsel

Alder / køn: 22 år gammel kvinde

Aktuel - din smerte situation (supplerende om dit problem, din hverdagssituation, handicap og hvor du har smerter): Jeg kæmper med smerter i mit håndled. Jeg har haft on og off smerter i over 1 år. Først troede jeg, at det var fordi jeg støttede mit hoved med hånden, da jeg sov. Men selvom jeg stoppede det, er smerten ikke forsvundet. Smerten er svær at forklare, men den ligger i "baggrunden" og sender på en måde trykbølger / pulserer. Og når jeg læner mig over mit håndled eller bærer ting ovenpå, bliver smerten meget intens. Skulle jeg prøve at lave push ups, noget jeg har gjort hele mit liv, så bryder jeg sammen, fordi smerterne bliver for stærke - men hvis jeg bærer tasker med hjem fra købmanden, er der slet ingen smerter. Der er ingen synlige tegn, når jeg har smerter - hverken hævelse eller farve. I begyndelsen var det sjældent mellem hver gang, men på det seneste har det været hyppigere. Har nu haft smerter så længe, at jeg ikke kan huske, sidste gang jeg var smertefri.

Aktuelt - smerteplacering (hvor er smerterne): Inde i højre håndled på oversiden.

Aktuelt - smerte karakter (hvordan vil du beskrive smerten): Pulserende. Føler, at det kan svare til det, jeg føler, når jeg kender min meningitis. Og når smerterne provoseres, føles det svidende.

Hvordan forbliver du aktiv / i træning: Har været aktiv med håndbold i 11 år og taekwondo i 8 år. Trænes hurtigt over 20 timer om ugen plus arbejde og skole. For fire år siden var det nok, og jeg stoppede med at træne helt. Har ikke lagt på mig, men har mistet vægt mtp, at musklerne blev omdannet til fedt. Har prøvet at træne lidt nu og da, men har aldrig gjort en rutine af det, da ønsket ikke har været der. Har prøvet at træne lidt anderledes det seneste år, både med taekwondo, gymnastiksal og derhjemme, men det har ikke fungeret, da smerten er blevet for alvorlig. Selv når jeg arbejder på et plejehjem og i en butik, er nogle opgaver blevet for smertefulde for mig at gøre.

Tidligere diagnosticering af billeddannelse (Røntgen-, MR-, CT- og / eller diagnostisk ultralyd) - i bekræftende fald hvor / hvad / hvornår / resultat: Undersøg aldrig håndleddet.

Tidligere kvæstelser / traumer / ulykker - i bekræftende fald, hvor / hvad / hvornår: Intet, der har haft indflydelse på håndleddet.

Tidligere operation / operation - hvis ja, hvor / hvad / hvornår: Ikke på grund af håndleddet.

Tidligere undersøgelser / blodprøver - i bekræftende fald hvor / hvad / hvornår / resultat: Nej.

Tidligere behandling - i bekræftende fald, hvilken slags behandlingsmetoder og resultater: Nej.

Svar

Hej og tak for din forespørgsel.

Den måde, du beskriver det på, kan lyde som DeQuervains tenosynovitt - men dette vil især forårsage smerter i den del af håndleddet mod tommelfingeren. Diagnosen indebærer en overbelastning og irritation af "tunnelen" omkring senerne, der styrer tommelfingerbevægelse. Andre symptomer på DeQuervains tenosynovitis kan omfatte smerter ved bøjning af håndleddet nedad, nedsat grebstyrke og brændende / spasmlignende smerter. En teori er, at du ikke har ondt, når du bærer indkøbsposer på grund af, at du faktisk ikke læsser dette område - men så strækker det sig snarere.

Skadeprocessen: Tidligere troede man, at DeQuervains tenosynovitis skyldtes betændelse, men forskning (Clarke et al, 1998) viste, at afdøde mennesker med denne lidelse viste fortykkelse og degenerativ ændring af senefibrene - og ikke tegn på betændelse (som tidligere antaget, og som mange faktisk tror dagen i dag).

I tilfælde af langvarig smerte og manglende forbedring kan det være gavnligt med en billeddiagnose - især MR undersøgelse. Vil så anbefale, at du får en klinisk vurdering af en læge, kiropraktor eller manuel terapeut - som alle er statsautoriserede erhvervsgrupper med både henvisningsrettigheder og god kompetence inden for lidelser i bevægeapparatet, skelet og knogler. Det skal også nævnes, at der er andre differentierede diagnoser, der er mulige årsager til din smerte.

Øvelser og selvforanstaltninger: Langvarig inaktivitet vil føre til, at musklerne bliver svagere og muskelfibrene bliver strammere, samt muligvis også mere smertefølsomme. For at øge blodcirkulationen og "løsne" seneskaderne er det vigtigt, at du starter med stræk og tilpassede styrkeøvelser. Øvelser rettet mod karpaltunnelsyndrom betragtes også som skånsomme og velegnede til behandling af DeQuervains tenosynovitis. Du kan se et udvalg af disse hende - eller brug søgefunktionen øverst til højre. Af andre tiltag, der anbefales kompression støj hvilket øger blodcirkulationen mod det berørte område - det kan også være relevant at sove med støtte (skinner) i de perioder, hvor området er markant irriteret / generet. Også øvelser med træningstrik til skuldre er både skånsom og effektiv - og kan være et godt sted at starte ud over de førnævnte strækøvelser.

Ønsker dig god bedring og held og lykke for fremtiden.

Med venlig hilsen

Alexander Andorff, slukket. autoriseret kiropraktor, M.sc. Chiro, B.sc. Sundhed, MNKF