Terapiridning - Ridning er terapi for krop og sind!

Skrevet af: Fysioterapeut Ane Camilla Kveseth, autoriseret ridefysioterapeut og videreuddannelse i tværfaglig smertebehandling. Udøver terapeutisk ridning/ridefysioterapi i Elverum.

Brug af hestens bevægelser i behandlingen er undervurderet og bruges hovedsageligt kun til personer med store fysiske og/eller psykiske handicap. Ridning er en god behandlingsform for langt flere mennesker end dette. Heste giver mestring, livsglæde og øget funktion.

"- Vi i Vondtklinikkene - tværfaglig sundhed (se klinikoversigt). hende) tak Ane Camille Kveseth for dette gæsteindlæg. Kontakt os venligst, hvis du også ønsker at bidrage med et gæsteindlæg."

- Vigtigt link til kropsbevidsthed

Ridning er en lavdosis og blid aktivitet, der giver en regelmæssig rytmisk bevægelse bagpå rygsøjlen, stimulerer midtposition, øget stabilitet og balance og er derfor også et vigtigt led til kropsbevidsthed. Ud over dem med fysisk og / eller psykisk handicap kan personer med kroniske rygsmerter, ikke-specifikke smerterdiagnoser, træthedsdiagnoser, balanceproblemer og mentale sundhedsmæssige udfordringer reagere godt på behandling ved hjælp af heste og deres bevægelser.

Hvad kører terapi?

Terapiridning, eller ridefysioterapi som Norsk Fysioterapeutforening (NFF) kalder det, er en metode, hvor fysioterapeuten bruger hestens bevægelser som udgangspunkt for behandlingen. Hestens bevægelser er særligt gavnlige for træning af balance, styrkelse af muskler, symmetrisk muskelarbejde og koordination (NFF, 2015). Terapeutisk ridning er en lysbaseret form for fysioterapibehandling, hvilket gør denne terapiform unik. Ridning er en behandlingsform, der er sjov, og noget rytterne ser frem til. Terapeutisk ridning praktiseres i dag over hele verden også som en værdifuld behandlingsform i somatisk og psykiatrisk behandling.

Hvad er så unikt ved hestens bevægelser?

1. Ridning som kropsbevidsthed og mod bevægelseskvalitet

Hestens bevægelse i tempo trin stimulerer hele personen til aktiv deltagelse (Trætberg, 2006). Hesten har en tredimensionel bevægelse, der ligner meget bevægelserne i menneskets bækken under gåture. Hestens bevægelse påvirker rytteren fremad og bagud og giver en hældning af bækkenet samt side til side med en rotation af bagagerummet (se film). Ridning fremmer mobilisering af bækkenet, lændenes søjle og hofteledene og udviklingen af ​​mere symmetrisk kontrollerede hoved- og bagagerumspositioner. Det er variationerne i hestens gang, hastighed og retning, der stimulerer den lodrette stilling (MacPhail et al. 1998).

Gentagen og langvarig behandling er gavnlig for motorisk læring. I en ridesession på 30-40 minutter oplever rytteren 3-4000 gentagelser fra hestens tredimensionelle bevægelse. Rytteren lærer at reagere fra de rytmiske bevægelser, der vil udfordre stabiliteten i bagagerummet og fremkalde stillingsjusteringer. Ridning giver kontakt med dybtliggende muskler. Bækkenet skal bevæge sig sammen med hestens rytmiske bevægelse (Dietze & Neuermann-Cosel-Nebe, 2011). Ridning fremmer funktionelle bevægelser, flow, rytme, minimal brug af kraft, fri vejrtrækning, fleksibilitet og koordination. Rytteren har et stabilt center, mobil bækken, frie arme og ben, gode akselforhold, kontakt med jorden og led i en fleksibel midterposition. Den diagnostiske bevægelse, der opstår under ridning, er nødvendig for rotation i rygsøjlen og centrering af kroppen (Dietze, 2008).

2. Effekten af ​​ridning på stabilitet og balance

Balance eller postural kontrol er integreret i alle funktioner og skyldes en kompleks interaktion mellem sensorisk information, bevægeapparatet og ændringer fra centralnervesystemet. Den posturale kontrol opstår som et svar fra interne kræfter, eksterne forstyrrelser og / eller bevægelige overflader (Carr & Shepherd, 2010). Når du kører, er der ændringer i kroppens position, der stimulerer evnen til at modtage og udnytte sensorisk information og udfordre stillingsjusteringer såsom reaktiv og proaktiv kontrol. Dette skyldes, at ridning kontinuerligt ændrer forholdet mellem rytterens Center of Mass (COM) og støttefladen (Shurtleff & Engsberg 2010, Wheeler 1997, Shumway-Cook & Woolacott 2007). Den reaktive kontrol påvirkes af uforudsete ændringer i ex. tempo og retning, mens den proaktive kontrol er nødvendig for at være i stand til at udføre de antagne stillingsjusteringer, som bevægelsen fra hesten giver (Benda et al. 2003, Carr & Shepherd, 2010).

3. Rideoverførselsværdi for gåfunktion

Der er tre komponenter, der skal være til stede for en funktionel gåtur; vægtforskydning, statisk / dynamisk bevægelse og en rotationsbevægelse (Carr & Shepherd, 2010). Gennem hestens tredimensionelle gangart vil alle tre komponenter være til stede i rytterens bagagerum og bækken og vil aktivere muskler i både bagagerum og øvre og nedre ekstremiteter. Kontrol i bagagerummet giver mulighed for at sidde, stå og gå oprejst, justere vægtændring, kontrollere bevægelser mod den konstante tyngdekraft og ændre og kontrollere kropspositioner for balance og funktion (Umphred, 2007). Hvis musklerne er spastiske, eller der er opstået kontrakturer, vil dette påvirke evnen til at bevæge sig (Kisner & Colby, 2007). En afslapning i muskelfibre giver forbedrede betingelser for bevægelsesområde og bevægelsesområde (ROM). (Carr & Shepherd, 2010). Under ridning er der en regelmæssig gentagen aktivering af musklerne for at opretholde siddestillingen på hesten, og sådan mobilitetstræning resulterer i en ændring i muskeltonen (Østerås & Stensdotter, 2002). Det vil påvirke vævets elasticitet, plasticitet og viskoelasticitet (Kisner & Colby, 2007).

Sammenfattende

Baseret på det, der er nævnt ovenfor, og hvad hestens bevægelser påvirker rytteren, kan dette overføres til lidelser, hvor ovenstående funktioner er et ønske som et resultat. Når man tænker på, at kun en ride-session producerer 3-4000 gentagne bevægelser, understøtter denne interne oplevelse i praksis, at ridning har en god funktion mod at komme løs på højtonet muskulatur og bedre ledforhold og ændringer i kropsholdningen, hvilket er et fund i de fleste med langvarige smerteproblemer. Øget kropskontrol, forbedret kontakt med ens egen balance og øget kropsbevidsthed skaber et grundlag for at ændre funktion på en helt anden måde, som ingen anden form for behandling er i stand til at yde på så kort tid. Terapiridning er også vigtig for sensorisk træning og motorisk træning såvel som for læring og til stimulering af koncentration og social tilpasning (NFF, 2015).

Praktisk information om terapiridning:

Ridfysioterapi udføres af en fysioterapeut, der har gennemført og bestået NFFs kursus i terapiridning i trin 1 og 2. Ridecentret skal godkendes af amtslægen, jf. Pkt. § 5-22 i National Peoples Act. Hvis du vil have ridning som en behandlingsmetode, skal du henvises af en læge, manuel terapeut eller kiropraktor. Nationalforsikringsordningen bidrager til 30 behandlinger om året, og fysioterapeuten har mulighed for at kræve betaling fra patienten, hvilket afspejler omkostningerne, som fysioterapeuten har (NFF, 2015). For nogle er dette indgangsporten som en fritidsaktivitet eller som en sport.

Rideterapi - YouTube-video:

Litteratur:

• Benda, W., McGibbon, H. N., og Grant, K. (2003). Forbedringer i muskelsymmetri hos børn med cerebral parese efter hesteassisteret terapi (hippoterapi). I: Journal of Alternative and Complimentary Medicine. 9 (6): 817-825
• Carr, J. og Shepherd, R. (2010). Neurologisk rehabilitering - Optimering af motorens ydeevne. Oxford: Butterworth-Heinemann
• Kisner, C. og Colby, LA (2007). Terapeutisk træning - fundamenter og teknikker. USA: FA Davis Company
• MacPhail, HEA et al. (1998). Trunk postural reaktioner hos børn med og uden cerebral parese under terapeutisk ridning. I: Pædiatrisk fysioterapi 10 (4): 143-47
• Norsk fysisk terapiforening (NFF) (2015). Ridfysioterapi - vores ekspertise. Hentet fra: https://fysio.no/Forbundsforsiden/Organisasjon/Faggrupper/Ridefysioterapi/Vaart-Fagfelt den 29.11.15.
• Shumway-Cook, A. og Wollacott, MH (2007). Motorstyring. Teori og praktiske anvendelser. Baltimore, Maryland: Lippincott Williams & Wilkins
• Shurtleff, T. og Engsberg JR (2010). Ændringer i bagagerum og hovedstabilitet hos børn med cerebral parese efter hippoterapi: En pilotundersøgelse. I: Fysioterapi og ergoterapi i pædiatri. 30 (2): 150-163
• Trætberg, E. (2006). Ridning som rehabilitering. Oslo: Achilles forlag
• Umprhed, DA (2007). Neurologisk rehabilitering. St. Louis, Missouri: Mosby Elsevier
• Wheeler, A. (1997). Hippoterapi som en specifik behandling: En gennemgang af litteratur. I: Angel BT (red). Terapeutisk ridning II, strategier for rehabilitering. Durango, CO: Barbara Engel Therapy Services
• Østerås, H. og Stensdotter AK (2002). Medicinsk træning. Oslo: Gyldendal Academic
• Dietze, S. (2008). Balance til hest: ryttersæde. Udgiver: Natur & Kultur
• Dietze, S. og Neumann-Cosel-Nebe, I. (2011). Rider og hest Back-toBack: Etablering af en mobil, stabil kerne i sadlen. Udgiver: JAAllen & Co Ltd.

- Følg gerne Vondtklinikkene - Tværfaglig Sundhed kl YOUTUBE

- Følg gerne Vondtklinikkene - Tværfaglig Sundhed følg Vondt.net kl FACEBOOK

Billeder: Wikimedia Commons 2.0, Creative Commons, Freemedical Photos, Freestock Photos og indsendte læserbidrag.