Alt du bør vide om senebetændelse (tendinitis)

Tendinitis, også kendt som senebetændelse, er en tilstand, hvor du får en betændelsesreaktion i en sene. Diagnosen kan normalt behandles konservativt med aflastning, fysioterapi og tilpassede genoptræningsøvelser.

Nogle velkendte former for senebetændelse omfatter akillessenebetændelse (tendinitis i akillessenen), trochantertendinitis (senebetændelse på ydersiden af ​​hoften) og patellar tendinitis (springerknæ). Ofte bruges begrebet senebetændelse forkert i mange tilfælde, hvor der faktisk er tale om seneskader (tendinose), som opstår langt oftere end en betændelse i senen.

- Seneskader og senebetændelse er ikke det samme

Det er vigtigt at skelne mellem senebetændelse og seneskader, da de to har lignende symptomer, men forskellig behandling. På vores klinikafdelinger på Vondtklinikkene - tværfaglig sundhed er det en diagnose, vi udreder, behandler og genoptræner på næsten daglig basis. En almindelig hændelse er, at mange mennesker lader diagnosen blive værre og værre, før de rent faktisk håndterer problemet. En klassiker er, at man har prøvet flere "betændelseshæmmende kure" uden effekt. Dette kan faktisk føre til nedsat senesundhed, hvis der er en overbelastningsskade (vi ser nærmere på beviserne omkring dette lidt længere nede).

”Artiklen er skrevet i samarbejde med og kvalitetstjekket af offentligt autoriseret sundhedspersonale. Dette omfatter både fysioterapeuter og kiropraktorer kl Smerteklinikker Tværfaglig Sundhed (se klinikoversigt her). Vi anbefaler altid at få vurderet dine smerter af kyndigt sundhedspersonale."

tips: Scroll ned i bunden af ​​artiklen for at se en video med øvelser mod senebetændelse i skulderen. Vores YouTube-kanal indeholder også en række andre, gratis træningsprogrammer mod senebetændelse i andre dele af kroppen – herunder hofterne.

- Er det virkelig senebetændelse?

Ordet senebetændelse er et ord, der bruges for ofte. I hvert fald hvis vi skal lytte til forskningen. Flere undersøgelser peger på, at de fleste senebetændelse faktisk er ikke-inflammatoriske overbelastningsskader (tendinosis).¹ Dette behandles blandt andet i "Tid til at opgive tendinitis-myten» offentliggjort i det anerkendte forskningstidsskrift British Medical Journal. Her beskriver forskerne, hvorfor det er et større problem, end det umiddelbart lyder som. Potentielt kan det føre til, at seneskader ikke heler og bliver kroniske.

- Antiinflammatoriske lægemidler kan virke kontraproduktive

At anbefale en 'anti-inflammatorisk kur' er en no-brainer for langt de fleste klinikere, når det kommer til senelidelser, men hvad mange ikke er klar over er, at forkert brug kan føre til svage senefibre og øget risiko for rifter. Derudover kan det give mere alvorlige bivirkninger som hjerte- og nyresygdomme. Et citat fra ovenstående undersøgelse:

"Læger bør erkende, at smertefulde senetilstande har en ikke-inflammatorisk patologi" (Khan et al, British Medical Journal)

Oversat fra engelsk betyder det, at klinikere skal erkende, at forskningen viser, at smertefulde overbelastningsskader på senerne ikke har en inflammatorisk proces. Det betyder, at der i de fleste senelidelser ikke er tegn på betændelsesreaktioner. Der er en række undersøgelser, der viser, at tilsætning af antiinflammatoriske lægemidler, når der ikke er betændelse, kan have en direkte negativ effekt. NSAID kan oversættes til norsk som ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler. Det er blandt andet dokumenteret, at NSAID kan føre til:

• Sår

• Højt blodtryk

• Hjerte sygdom

• nyresygdom

• Forværring af kendt hjertesygdom

Det er fem af de mulige bivirkninger, der er nævnt i undersøgelsen "Nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler: bivirkninger og deres forebyggelse" som blev offentliggjort i tidsskriftet "Seminarer i gigt og gigt".² For at begrænse risikoen er det vigtigt at begrænse både mængden og varigheden, når man tager anti-inflammatoriske lægemidler.

- NSAID kan reducere muskelvækst og senereparation

Her kommer vi til et andet interessant emne. Dette skyldes, at ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler også kan forstyrre den normale reparation af senefibre og muskelfibre. Det er blandt andet dokumenteret, at:

• Ibuprofen (ibux) forhindrer muskelvækst ³

• Ibuprofen forsinker knogleheling ⁴

• Ibuprofen forsinker senereparation ⁵

• Diclofenac (Voltaren) reducerer indholdet af makrofager (essentiel for senil heling) ⁶

Som du kan se, mangler der ikke forskning, der viser det unødvendig brugen af ​​antiinflammatoriske lægemidler kan være meget negativ. Lad os for eksempel overveje et almindeligt scenarie, hvor en person regelmæssigt påfører voltarol salve, men faktisk ikke har en betændelse i det pågældende område. I lyset af ovenstående undersøgelser vil dette så reducere indholdet af makrofager. Disse er en type hvide blodlegemer, der er en aktiv del af immunsystemet. De virker ved at æde bakterier, beskadigede og ødelagte celler op, samt andre partikler, der ikke burde være der.

"Makrofager bidrager til senereparation og er også antiinflammatoriske. Diclofenac kan derfor virke mod sit formål, hvis det nedsætter indholdet af disse hvide blodlegemer – og på den måde forlænger varigheden og sværhedsgraden af ​​seneskader."

Hvad er senebetændelse?

Nu har vi talt meget om, at senebetændelse nok er fejldiagnosticeret – og at det faktisk er seneskader. Men det er ikke sådan, at de aldrig opstår. Betændelse i senen opstår på grund af mikrorevner. Dette sker oftest, når senen overbelastes af en pludselig og kraftig strækmekanisme.

- Når en senebetændelse egentlig er en seneskade

Tennisalbue er en diagnose, der jævnligt, selv i 2024, omtales som én 'tendonitis i extensor carpi radialis brevis'. Men forskning har ud over enhver tvivl dokumenteret, at tennisalbue ikke har inflammatoriske processer.⁷ Det er en seneskade – ikke en senebetændelse. Alligevel behandles denne tilstand regelmæssigt (og forkert) med antiinflammatoriske lægemidler. Noget vi har lært tidligere i artiklen, som vil virke mod sit formål.

Smerteklinikker: Kontakt os venligst, hvis du har spørgsmål

Vores klinikafdelinger på Vondtklinikkene (klik hende for et komplet overblik over vores klinikker), herunder i Oslo (Lambert sæder) og Akershus (Eidsvoll Sund og Rå træ), har en udpræget høj faglig kompetence inden for udredning, behandling og genoptræning af smerter i muskler, sener, nerver og led. Tå kontakt os hvis du ønsker hjælp fra offentligt autoriserede behandlere med ekspertise på disse områder.

Behandling af senebetændelse og seneskader

Som du har fået et godt indblik i, er det helt essentielt, at man undersøger og vurderer, om der er tale om senebetændelse eller seneskedebetændelse. Hvor smerterne sidder, kan give information om, hvorvidt det er senebetændelse eller seneskade. Eksempelvis er det dokumenteret, at alle tennisalbuer er seneskader (ikke senebetændelse).⁷

- Hvile og aflastning er vigtigt for begge diagnoser

Noget vi kan blive enige om er, at hvile og stresshåndtering er vigtigt for begge typer seneproblemer (tendinopati). Dette kan omfatte brug af kompressionsstøtter og køling med kold pakning. Selvmassage kan også bruges til symptomlindring arnica gel mod det smertefulde område efter behov. Alle links åbner i et nyt browservindue.

tips: Knæstøtte

Det kan være gavnligt at lindre senebetændelse og seneskader i en periode. Dette giver området ro og mulighed for at reparere sig selv. Her ser du et eksempel på en knæstøtte, der kan bruges ved senebetændelse eller seneskader i knæet. Tryk på billedet eller hende at læse mere om det.

Kortisoninjektion mod senebetændelse?

Kortison er et stærkt middel med en række mulige bivirkninger. Det er blandt andet veldokumenteret, at en kortison-indsprøjtning vil stoppe naturlig kollagenreparation, hvilket igen giver en markant højere risiko for senerifter i fremtiden. Nylig forskning offentliggjort i Tidsskrift for ortopædisk og sportsfysioterapi mener, at kortisoninjektioner mod seneproblemer (tendinopati) bør stoppes.⁸

- Dårligere resultater på længere sigt og øget risiko for seneflåd

I undersøgelsen med navnet "Afslutning af kortikosteroidinjektion ved tendinopati?" de viser, at behandling med kortisoninjektion fører til dårligere langsigtede resultater end uden. De peger også på risikoen for at beskadige senen og forårsage en senerift. På den baggrund mener de, at kortisoninjektion slet ikke bør bruges mod sener. Ydermere skriver de også, at fysioterapi og genoptræningsøvelser bør anbefales.

Fysisk behandling af senebetændelse og seneskader

Der er flere fysiske behandlingsteknikker, som kan være gavnlige i behandlingen af ​​både senebetændelse og seneskedehindebetændelse. Men den måde, det fungerer på, vil være lidt anderledes. Disse behandlingsmetoder omfatter blandt andet:

• Dyb friktionsmassage

• Myofascial behandling

• Tendon Tissue Treatment (IASTM)

• Trigger point terapi

• Shockwave Therapy

• Tør nål

Muskulære og fysiske teknikker stimulerer cirkulation og celleaktivitet. Ved senebetændelse vil dybdegående behandlingsteknikker kunne nedbryde myofasciale restriktioner, arvæv og stimulere reparation – efter at betændelsen er aftaget. Når man arbejder mod seneskader, kan behandlingen føre til øget kollagenproduktion og hurtigere heling. Ved at opløse myofascial spænding og forlænge muskelfibrene vil du også mindske trækbelastningen på senen.

Behandling af tendinitis (tendinitis)

• helbredende tid: Cirka 6-18 uger. Graden af ​​sværhedsgrad og påbegyndelse af behandling spiller nøgleroller.
• formål: Reducer inflammation. Stimuler naturlig reparation.
• foranstaltninger: Lindring, afkøling og eventuelle antiinflammatoriske lægemidler. Fysisk behandling og genoptræningsøvelser, når den akutte betændelse er aftaget.

Behandling af senevæv kan tage tid

Det er vigtigt at bemærke, at fysisk behandling og genoptræning af sener ofte tager tid. Det skyldes blandt andet, at senevæv ikke har samme reparationshastighed som muskelvæv. Så her er det vigtigt at bøje nakken og lytte til din fysioterapeut eller kiropraktor. Du får konkrete rehabiliteringsøvelser, som du starter med fra en tidlig fase.

Hvordan diagnosticeres senebetændelse (tendinitis)?

Først vil klinikere gennemgå en historieoptagelse og høre mere om dine symptomer og smerter. Herefter går du videre til en klinisk og funktionel undersøgelse - hvor behandleren blandt andet vil undersøge:

• Muskelfunktion

• Senefunktion

• Smertefulde områder

• Bevægelsesområde i leddene

• Nervespændingstest

Hvis det er medicinsk indiceret, eller hvis man ikke reagerer som ønsket på behandlingen, kan det være hensigtsmæssigt at henvise til billeddiagnostik. Kiropraktorer har ligesom læger ret til at henvise til både MR-undersøgelser og anden billeddiagnostik.

MR-undersøgelse af senebetændelse i akilles

Størstedelen af ​​tilfældene vil som nævnt ikke skulle henvises til MR-undersøgelse. Men hvis funktionsundersøgelsen giver indikationer på mistanke om afrivning eller lignende, kan det være relevant.

• Billede 1: Her ser vi en normal akillessene.
• Billede 2: En overrevet akillessene – og vi ser også, hvordan der er opstået en betændelsesproces med væskeophobning i området. Dette danner grundlag for diagnosticering af akillesruptur med tilhørende tendinitis (betændelse i senen).

Træning og øvelser mod senebetændelse

Tidligere i artiklen skrev vi, hvordan aflastning og hvile er vigtige hjælpemidler, når det kommer til heling af senebetændelse og seneskader. Men det er også vigtigt at bemærke, at det ikke betyder, at du skal 'stop helt'. Her er det vigtigt at kombinere forskellige teknikker og træning for at nå målet. Dette kan blandt andet omfatte:

• Lettelse

• Ergonomiske foranstaltninger

• Understøttelse (f.eks. kompressionsunderstøttelse)

• strækning Øvelser

• Køling (for at reducere hævelse)

• Eksentrisk øvelse

• Tilpassede styrkeøvelser (ofte med bånd)

• Kost

• Fysisk behandling

Men lad os se nærmere på tilpasset træning for tendinitis (tendinitis).

Strækøvelser mod senebetændelse

Lette mobilitetsøvelser og strækøvelser vil stimulere mikrocirkulationen i området. Derudover vil det også være med til at opretholde længden af ​​både senefibre og muskelfibre. Dette vil også være med til at bevare mobiliteten, samtidig med at reparationsprocesser stimuleres.

Tilpasset styrketræning mod senebetændelse

Excentrisk træning og styrketræning med gummibånd er to former for tilpasset styrketræning, der egner sig til senebetændelse. Her er det meget almindeligt at bruge elastik pilates band (også kaldet yoga bands) og miniband. I videoen herunder kan du se et eksempel på sådan et træningsprogram.

Vores anbefaling: Pilates bånd (150 cm)

VIDEO: 5 strækøvelser mod senebetændelse i skulderen

Videoen nedenfor viser kiropraktor Alexander Andorff præsenteret fem tilpassede øvelser, der egner sig til senebetændelse i skulderen. Øvelserne kan laves hver anden dag (3-4 gange om ugen). Tilpas antallet af gentagelser ud fra din egen helbredssituation. Vi får løbende spørgsmål om, hvilken strik det er – og det er en pilates bånd (150 cm). Alle links til træningsudstyr og lignende åbner i et nyt browservindue.

Tilmeld dig gratis på vores YouTube-kanal (Linket åbner i et nyt browservindue) for flere gratis træningsprogrammer (inklusive programmer mod andre typer af tendinitis). Og husk, at vi altid står til rådighed for spørgsmål og input.

Smerteklinikkerne: Dit valg til moderne behandling

Vores klinikere og klinikafdelinger tilstræber altid at være blandt eliten inden for udredning, behandling og genoptræning af smerter og skader i muskler, sener, nerver og led. Ved at trykke på knappen herunder kan du se en oversigt over vores klinikker – herunder i Oslo (inkl Lambert sæder) og Akershus (Rå træ og Eidsvoll Sund). Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller undrer dig over noget.

Se klinikoversigt

artikel: Alt du bør vide om senebetændelse (tendinitis)

Skrevet af: Vores offentligt autoriserede kiropraktorer og fysioterapeuter på Vondtklinikkene

Faktatjek: Vores artikler er altid baseret på seriøse kilder, forskningsstudier og forskningstidsskrifter – såsom PubMed og Cochrane Library. Kontakt os venligst, hvis du opdager fejl eller har kommentarer.

Forskning og kilder

1. Khan et al, 2002. Tid til at opgive "tendinitis"-myten. Smertefulde, overdrevne senetilstande har en ikke-inflammatorisk patologi. BMJ 2002;324:626.

2. Vonkeman et al, 2008. Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler: bivirkninger og deres forebyggelse. Semin Arthritis Rheum. 2010 feb;39(4):294-312.

3. Lilja et al, 2018. Høje doser af antiinflammatoriske lægemidler kompromitterer muskelstyrke og hypertrofiske tilpasninger til modstandstræning hos unge voksne. Acta Physiol (Oxf). 2018 feb;222(2).

4. Aliuskevicius et al, 2021. Ibuprofens indflydelse på helingen af ​​ikke-kirurgisk behandlede Colles frakturer. Ortopædi. 2021 Mar-Apr;44(2):105-110.

5. Connizzo et al, 2014. De skadelige virkninger af systemisk ibuprofen-levering på seneheling er tidsafhængige. Clin Orthop Relat Res. 2014 aug;472(8):2433-9.

6. Sunwoo et al, 2020. Makrofagens rolle i tendinopati og seneheling. J Orthop Res. 2020; 38: 1666-1675.

7. Bass et al, 2012. Tendinopati: Hvorfor forskellen mellem tendinitis og tendinose betyder noget. Int J Ther Massage Bodywork. 2012; 5(1): 14-17.

8. Visser et al, 2023. Terminating Corticosteroid Injection in Tendinopathy? J Orthop Sports Phys Ther. 2023 Nov;54(1):1-4.

- Følg gerne Vondtklinikkene Verrrfaglig Helse kl YOUTUBE

- Følg gerne Vondtklinikkene Verrrfaglig Helse kl FACEBOOK